HYBEL ARENA: Det blev heller ikke i 9. spillerunde at de danske mestre hev en sejr hjem. Uafgjort ude mod AC Horsens, hvor man endda med få minutter tilbage førte med 0-2.
Man havde i tyve minutter trukket sig tilbage, hvor man bare stod og afventede. På dette tidspunkt førte man altså med 0-2.
SUPERLIGAEN
9. SPILLERUNDE
20. SEPTEMBER, KL 16
AC Horsens – AGF: 2-2 (0-0)
Mål: 0-1 Magnus Knudsen (58.), 0-2 Callum McCowatt (68.), 1-2 Jakob Bonde (89.), 2-2 Ivan Milicevic (94.)
Advarsel: Adam Herdonsson, Alagie Saine (ACH) – Kristian Arnstad og Mikael Anderson (AGF)
Dommer: Jonas Hansen
Dagens AGF’er: Tobias Mølgaard
Tilskuertal: 8021
Sted: Hybel Arena Horsens, Langmarksvej 59, 8700 Horsens
AC Horsens (4-2-3-1):
Matej Delac (anf.) – Victor Palsson, Ole Martin Kolskogen/Ivan Milicevic (59.), Mikkel Kupijbida, Alagie Saine – Abdul Moro/Julius Körkkö (77.), Adam Herdonsson/Karlo Lusavec (59.) – Yamirou Ouorou/Kingsly Frimpong (66.), Julius Madsen, Adrian Justinussen/Jakob Bonde (77.) – Kelvin Ehibhatiomhan
Cheftræner: Niki Zimling
AGF (3-4-2-1):
Mads Hedenstad – Colin Rösler/Jacob Andersen (84.), Daníel Léo Grétarsson, Tobias Mølgaard – Frederik Emmery/Stefen Tchamche (67.), Magnus Knudsen, Kristian Arnstad (anf.), Rasmus Carstensen/Frederik Tingager (84.) – Tobias Bech/Sebastian Jørgensen (61.), Mikael Anderson – Janni Serra/Callum McCowatt (67.)
Cheftræner: Jakob Poulsen
Men kampen endte 2-2. Dermed begynder det at ligne en lang sæson, hvor man faktisk skal undgå at komme i nedrykningsproblemer.
Horsens angreb
Det var værterne der kom meget offensiv ud fra første fløjt og stadionuret havde ikke engang ramt det første minut, før Gule havde haft et angreb der gav hjørnespark og generelt virkede gæsterne rystede i kampens start.
Ikke at oprykkerne fra Horsens var farlige på de muligheder de skabte, men gæsternes defensiv var meget udfordret, for de har altså nogle spændende typer fremme.
Stille og roligt begyndte gæsterne dog at finde sig til rette på Hybel Arena.
Man lod som forventet bolden være inden for egne rækker og forsøgte så ellers at skabe noget via Frederik Emmery i venstre siden og Mikael Anderson.
Det førte til enkelte hjørnespark, der ikke førte noget med sig, mens hjemmeholdet afventede omstillinger, hvor de til gengæld så rigtig farlige ud.
Carstensens hovedstød
Efter 19 minutter kom så mestrenes første rigtig store chance, da et indlæg fra Frederik Emmery i venstre siden, endte helt ovre modsat ved en fri Rasmus Carstensen.

Foto: Sportsphotos.dk
Men hovedstødet fra den højre wingback, var dog ikke i nærheden af målet. Ret skidt, chancens størrelse taget i betragtning.
Som første halvleg skred frem, viste kampens betydning sig også tydeligt hos århusianerne.
Der var i en periode ikke sikkerhed i spillet i højresiden, hvor det også var at værterne oftest var farlige, når de fik nogle omstillinger.
Arnstad havde det svært
Samtidig havde De Hviie svært ved at få skabt det flow som man kunne ønske sig.
Kristian Arnstad havde svært ved at få tempoet i spillet og derved havde AGF også svært ved skabe de store åbne chancer.
Derudover bar kampen også præg af at de gulklædte værter lavede rigtig mange frispark, der ikke havde en konsekvens i form af en advarsel.
Så efter en halv time, skabte gæsterne kampens indtil da smukkeste angreb.
Anfører Kristian Arnstad førte bolden op centralt.
Fandt islandske Mikael Anderson, der smukt tog den med. Lavede en smart 1-2 med tyske Janni Serra, men afslutningen havde ikke samme kvalitet, som opspillet til chancen.
Mølgaards forsøg
Med små ti minutter til pausen kom Tobias Mølgaard, der var gået med frem, frem til en god chance fra kanten af feltet, men afslutningen endte langt over mål.
Oplægget til forsvarsspilleren, stod tyske Janni Serra for.
Fem minutter før pausen, jamen der meldte Frederik Emmery sig så også på banen.
Da han pludselig kom igennem i venstre siden og ind i feltet, men Matej Delac i Horsens-målet kom godt ud og afviste.
Andersons hovedstød
Kort efter var det Tobias Bech med et rigtig godt indlæg, men helt fri i feltet, formåede Mikael Anderson ikke at ramme målet med sit hovedstød.
På dette tidspunkt var der ingen tvivl om, at hvis AGF havde ført, havde ingen kunnet brokke sig.

Foto: Sportsphotos.dk
Mestrene fortsatte nu med at være farlige og kom også frem til afslutninger.
Kristian Arnstad fandt smart Tobias Bech i højresiden og hans indlæg fandt Rasmus Carstensen, der dog desværre igen headede forbi mål.
På sekundet blev der fløjtet til pause i Horsens, hvor hjemmeholdet skulle være mest tilfredse med pausestillingen.
Knudsens mål
Fra anden halvlegs start satte AGF sig igen på kampen og man sad og ventede på at der måtte komme et mål første advarsel til hjemmeholdet kom fra Tobias Bech.
Rasmus Carstensen før bolden op, sendte den ind til en meget fri Tobias Bech, der tog et træk og skød på mål, men selvtilliden er der ikke hos Bech og bolden røg ved siden af mål.
Men efter en lille time kom scoringen så.
Et indlæg i venstre siden fra Emmery blev først blokeret ud af feltet, endte hos Adrian Justinussen, der ikke rigtig fik ramt på bolden.
Den endte hos Tobias Bech der smukt lagde den til rette for Magnus Knudsen og han ramte den perfekt, nede ved det våde græs og han scorede.
McCowatt på tavlen
Kun et minut senere kunne oprykkerne have udlignet, da hjemmeholdets Kelvin Ehibhatiomhan vandt en nærkamp med Daníel Léo Grétarsson.
Det lignede et frispark, men han fik bolden med, men brændte dog. Dernæst overtog gæsterne kampen og med lidt mere end tyve minutter igen sendte cheftræneren Callum McCowatt på banen og i det efterfølgende angreb, slog han til.
Mads Hedenstad stod for assisten. Et langt udspark, som Tchamche op og forsøgte at heade videre på Horsens banehalvdel, men han ramte den ikke.
Den røg dog videre til McCowatt der kom fri fra sin direkte oppasser og på første berøring bragte han AGF på 0-2.

Foto: AGF.dk
Bondes hovedstød
Derfra lignede det en sikker udesejr og tilmed sæsonens første. Men gæsterne trak sig uforstående tilbage.
Stillede sig tilbage ved feltet og lod til at afvente på omstillinger. Især hjemmeholdets indskiftede Ivan Milicevic var en konstant fare for gæsternes forsvar, for hvor lagde han mange gode indlæg og det lignede at gæsterne afventede og ville krige den hjem.
Mén, med to minutter igen gik det galt. Et indlæg fra højrebacken, den tidligere AGF’er, Victor Palsson endte ved bagerste stolpe, hvor en anden indskifter, Jakob Bonde fik headet reduceringen ind.
Nu var der for alvor panik hos gæsterne. Skulle de på ny point og lukke to mål ind?
2-2-målet
I kampens fjerde tillægsminut lavede Mikael Anderson et fuldstændig unødvendig frispark i AGFs venstre side, uden for feltet. Dette frispark tog Ivan Milicevic. Matej Delac var gået med frem, men frisparket fra Milicevic gik direkte i mål, ved bagerste stolpe og AGF havde på ny lukket to mål ind.
Med det uafgjorte resultat er AGF nu á point med Sønderjyske i bunden og kun på 11. pladsen i løbet af en bedre målscore.
Derudover har man nu seks point op til netop søndagens modstander AC Horsens på 6. pladsen, og i skrivende stund skal man have fokus mere rettet mod bunden, fremfor top-6. Næste kamp i Superligaen er 12. oktober på udebane mod Sønderjyske.
Inden da skal spillerne på en uges ferie, inden der venter en træningskamp mod Vendsyssel.




