Nej, undertegnede har ikke drukket af natpotten, men troen på AGF er intakt!

KAN MAN OVERHOVEDET tillade sig at tro på, at AGF om en lille uges tid i Randers på det lille intime Cepheus Park, kan levere det mange vil betragte som sensationen.

Nemlig at besejre SL Benfica fra Portugal med eksempelvis 2-0, når man torsdag aften i denne uge på Estádio da Luz tabte med 3-1 og reelt set sagtens kunne have tabt langt større?

Det mente en af mine bekendte ikke, da vi i løbet af formiddagen dagen derpå, hurtigt gennemgik det der var at gennemgå fra opgøret.

HAN VAR NATURLIGVIS meget sort/hvid i sin analytiske tilgang og konstaterede blot, at AGF skal fokusere på Conference League, undgå nedrykning i Superligaen, medmindre fodbolddirektør Carsten V. Jensen altså får tegnebogen frem og investerer i nye spillere.

For det der overordnet set blev leveret torsdag aften, det når man ikke langt med!

For slet ikke at tænke på hvad der vil ske, hvis holdet ikke vinder over OB søndag aften. Jo, jo, der var gang i de store negative tanker og naturligvis sad undertegnede og lyttede og gjorde sine analyser.

Men hvorfor var det så, da samtalen var slut, at vi slet ikke var på bølgelængde?

INDRØMMET, returkampen på torsdag ser faktisk rigtig grim ud, hvis ellers portugiserne kommer med samme tilgang fra start som torsdag aften.

Hvis AGFerne altså fortsætter med at være lige så dårlige til at holde på bolden.

Fortsætter med fejlene i forsvaret og andre steder på banen, og samtidig generelt har svært ved at få ro på bolden og forærer den til modstanderne, som tendenserne var i de første 45 minutter.

Men man må altså ikke glemme; de mødte altså et europæisk top-20-mandskab der i deres egen optik skal være med i Champions League.

Et mandskab der bør være en kæmpe favorit til at vinde Europa League i denne sæson og som i mandags kørte Casa Pia over med 7-0 i den bedste portugisiske række!

DER ENDTE DET FØRSTE opgør mellem Benfica og De Hviie altså ikke. Netop derfor er skribenten af denne kommentar mere optimistisk.

Der må simpelthen være kommet så meget lærdom ind under huden på AGFerne der gør, at de er bedre forberedt til det andet mødet med giganterne.

Nu har de danske mestre nemlig prøvet på egen krop hvad de portugisiske verdensstjerner kommer med og eksempelvis, hvor hurtigt tingene foregår.

Men omvendt også erfaret, at der altså kan opstå muligheder og der skal man være skarpe og slå til, bare spørg Sebastian Jørgensen.

Samtidig må man også have respekt for de spillere der fik en stor oplevelse, der var altså mange unge, torsdag aften.

DER VAR MEGET FÅ ledere i startopstillingen. Måske burde der være nogle flere end det, der antydes her, men de viste det ikke før pausen.

Forsvaret bestod eksempelvis af en stadigvæk meget uprøvet 19-årig maliser ved navn Mouhammade Camara, der selvom han havde sit at kæmpe med, altså ikke stod tilbage og var faldet fuldstændigt igennem.

Med Frederik Tingager ude og ingen alternativer til at spille derinde, er han lige nu det bedste valg og så må man omvendt sige at han forsøger at gribe chancen. Han arbejder, vinder nogle nærkampe og han bliver bare ved.

DET ER EFTERHÅNDEN blevet til en del spilleminutter og han imponerer, selvom en Frederik Tingager helt skadesfri, naturligvis ville være at foretrække.

Fejlene var der imod Benfica, men det er vilkårene sådan en aften. En aflevering til målmand Mads Hedenstad der var tæt på at koste mål. Hans fornemmelse for tingene rent forsvarsmæssigt mangler naturligvis en del endnu.

Men tænke sig, hvor upåvirket han faktisk virkede til at være efter pausen. Det må man bare tage hatten af for, i den situation som AGF er i lige nu.

FOR I MODSÆTNING til ham, jamen der imponerede nyindkøbte 25-årige Colin Rösler beklageligvis ikke og Eric Kahl så også rigtig uheldig ud i et par situationer. Begge to skulle have været lederne i forsvaret, men kom til at koste dyrt på hver deres måder.

Men sådan er det, når alternativerne ikke er der til at presse dem, så spiller de. Om de spiller igen mod OB søndag, ved kun Jacob Poulsen.

Men når nu Tingager formentlig ikke bliver klar og medmindre Mølgaard igen bliver bragt som mod Viborg, vil det mest naturlige da være, at starte med dem igen.

TIL GENGÆLD VAR EN af de allermest positive oplevelser denne torsdag naturligvis en høj nordmand, der ser ud til at have lukket diskussionen om førstevalget i målet, for det kan da fremover kun være Mads Hedenstad Christiansen.

Hvilken kamp han spillede. Nuvel, ikke stærk med fødderne, men hvilke redninger han alligevel diskede op med. Samtidig var det i første halvleg meget vitale redninger.

Der er samtidig noget over hans udstråling inde på banen. En coolness der gør, at man er sikker på at han har styr på det han skal have styr på.

Det er måske ikke i Manuel Neuer-klassen, men alligevel er der en udstråling. Den får AGF brug for i dette efterår, for det nytter ikke noget at skifte målmand hele tiden. Nu er det prøvet, nu skal hierarkiet på plads og der bør ikke være nogen tvivl om at Mads Hedenstad har vundet den kamp.

EN ANDEN TING SOM undertegnede jævnligt oplever i AGF-FANS I MEDGANG OG MODGANG Facebook-gruppen spørger ind til er, hvorfor køber Carsten V. Jensen ikke nogen spillere. Hvor bliver de 1-3 nævnte forstærkninger af?

Der kan naturligvis være flere årsager, men torsdagens kamp viste i hvert fald, at indskifterne fra bænken ikke hele vejen igennem, har den ønskede kvalitet som man nok kunne håbe.

Men igen er spørgsmålet også, hvordan skal de få erfaringen og spilletiden, hvis man køber ind, fordi nogen ønsker det.

DER ER INGEN TVIVL om at man så mod Benfica, at der mangler meget endnu før James Bogere er deroppe, hvor man får en fuldblodsangriber. Han løber meget, men der mangler stadigvæk noget slutprodukt. Men modstanderen var altså heller ikke Lech Poznan fra Polen eller Viborg fra Superligaen.

Udfordringen for Jacob Poulsen i trænersædet er bare, at kigger han på alternativerne på bænken, har samtlige vist, at de beklageligvis ikke har det der skal til for at komme ind og gøre den forskel, som Bogere trods alt har leveret.

Der er ingen grund til at nævne dem, det er gjort mange gange, men de skal altså have løn og samtidig er det svært at komme af med dem, da ingen har vist sig interesserede.

SÅ HVAD GØR MAN, jo man håber formentlig på, at den nuværende trup overrasker og samtidig skal vi fans også huske på at AGF altså kun budgetterer med Conference League.

Set i det lys, var torsdagens nederlag jo ikke så brutalt. For spillerne overlevede et bombardement der kunne have udviklet sig til en massakre. Skulle man over to kampe så tabe samlet, er det budgetterede mål alligevel nået.

Der er dog positive ting fra kampen, man ikke må glemme. På midtbanen viste Kristian Arnstad hvorfor han er anfører, for nøj hvor han præsterede, ikke mindst efter pausen, hvor han beviste at han sagtens kunne være med på det niveau Benfica-spillerne bragte.

Så beviste unge spillere som Frederik Emmery, Camara og Jacob Andersen, at der er en grund til modstanderne rundt omkring i Europa skal til at holde øje med dem.

EMMERY VAR ISÆR I første halvleg en udfordring i venstre siden, Jacob Andersen var med i målet og leverede mange giftige løb i sin side og Camara er allerede blevet omtalt.

Det bliver formentlig Conference League – måske Europa League, hvis det umulige sker på torsdag – der kalder lige rundt om hjørnet.

Lad os derfor håbe at de erfaringer AGF som hold fik torsdag aften gør, at de frem mod resten af efteråret er klar.

Det bør dog ikke blive nedrykning der kommer på tale i Superligaen. Der skal holdet altså være for godt. Europæiske kampe eller ej, så skal kvaliteten altså være det.

FOR SOM SÆSONEN SKRIDER frem og de skadede spillere efterhånden bliver klar, må man formode at konkurrencen på holdet, gør at spillerne bliver stærkere og skarpere.

Samtidig må man også håbe og måske naivt bilde sig selv ind, at en Camara, Kahl, Emmery, Andersen og i målet Hedenstad får en del selvtillid af at opleve, at selvom de bliver presset til det ypperste af en kvalitetsmodstander som Benfica, så går det altså ikke helt galt og ja, man får faktisk scoret et mål.

Første test er søndag eftermiddag. Men indtil da, kan vi AGF-fans da glæde os over, at det der i den første kamp af to, der altså afgør om man kommer i Europa League, altså ikke endte med den store massakre.

MEN DET RENT FAKTISK endte med at vi tillader os en lille smule at håbe og drømme om at det umulige kan ske på torsdag, hvis nu vi med Jacob Poulsens ord, kommer foran tidligt i kampen…

For som min bekendte til sidst endte med at spørge om, da jeg nævnte min optimisme: “Har du drukket af natpotten eller har du fået en lidt for stærk rom og cola?”

Ja, der var svaret egentlig bare, at undertegnede ikke drikker alkohol overhovedet, men tror på dette hold. Spørgsmålet er egentlig bare, om de også selv tror på at de kan gøre det bedre end de første 45 minutter torsdag aften, for i så fald, kan sensationen sagtens være en utopisk mulighed…