Nu varer det ikke længe før det bliver alvor…

Om under en uge begynder sæsonen for alvor for AGF. Torsdagens træning bød på restitution for dem der spillede kamp onsdag, alligevel var der knald på

AW
Alexander Witved
16. juli 2026 · 14:31
Del
Cheftræner Jacob Poulsen instruerer sine spillere, der var mange ting han ville have styr på... / Foto: Alexander Witved

FREDENSVANG: Det begynder at krible i spillerne kan man mærke.

For nu er det ikke så sjovt længere. AGFs Superliga-spillere går snart en spændende uge i møde, når holdet først spiller mod polske Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen tirsdag på hjemmebanen i Randers.

Det var varmt på Fredensvangs bane 2, men Rasmus Carstensen og Tobias Bech var hele tiden klar til modtage bolden
Foto: Alexander Witved

Dernæst få dage efter på Ceres Park Vejlby lørdag aften, åbner titelforsvaret mod Brøndby i Superligaen.

Torsdag var ugens mediedag og som altid var FansAGF.dk tilstede. Det var dette fanmedie sammen med Campo, Stiften, Ritzau og Viaplay. På træningsbanen var antallet af spillere dog stærkt decimeret.

Carsten og Haugstrup leverede

Spillerne der havde været i kamp onsdag mod Horsens sad over og befandt sig i fitnessrummet, så samlet var der kun 14 mand på træningsbanen, her var det dog positivt at se en Rasmus Carstensen give den rigtig meget gas, ligesom unge Oskar Haugstrup også leverede.

At der venter et spændende program ude i horisonten var dog tydeligt at mærke.

For til trods for at varmen gjorde sit, der var total skyfri himmel på Fredensvang, blev der gået til den på træningsbanen. Der blev råbt når afleveringerne ikke sad.

Der var ophold under træningsforløbet, hvor svenske Eric Kahl og norske Magnus Knudsen, samt reservemålmand Mads Hedenstad kigger efter instruktioner
Foto: Alexander Witved

Omvendt var det også en fornøjelse at se Kristian Arnstad vise stærke tekniske færdigheder, ligesom Frederik Emmery igen og igen udfordrede på kanten.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag