OFFICIELT: Gift Links forlænger til 2031 med AGF

I løbet af sommeren har der været rygter om et muligt fransk eventyr for den sydafrikanske wingback, men den snak kan ny forstumme

AW
Alexander Witved
27. juli 2026 · 16:19
Del
Gift Links er en kæmpe profil for de danske mestre og nu har han forlænget kontrakten til 2031 / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: AGF-fans kan ånde lettet op. Efter en sommer, hvor franske Lens blev nævnt som en mulig ny destination fra sydafrikaneren, har AGF her til eftermiddag på deres hjemmeside meddelt, at han nu forlænger sin kontrakt til 2031.

Gift Links kom til AGF i 2019, og siden sin debut den 15. september det år har han spillet 211 kampe og scoret 19 mål for klubben.

En absolut nøglespiller

Den sydafrikanske kantspiller har udviklet sig til en absolut nøglespiller i start 11’eren og er gennem sine præstationer på banen og sin personlighed blevet en meget afholdt AGF’er på Fredensvang og i Aarhus.

I mesterskabssæsonen fremstod Gift Links som en afgørende figur og var blandt Superligaens bedste spillere – udtaget 14 gange til rundens hold – med 32 kampe, fire mål og seks assist.

Det er da også en glad fodbolddirektør Carsten V. Jensen, der deler klubbens og byens glæde over, at Gift Links nu lukker muligheden for et fransk eventyr ned, ved at forlænge med De Hviie og dermed cementerer sin tilknytning til klubben og byen..

Bærer klubbens DNA

– Gift bærer om nogen AGF’s DNA og de værdier, som vi gerne vil kendes for. Hans præstationer på banen, senest i mesterskabssæsonen, taler for sig selv.

– Men på grund af Gifts karakter og personlighed rækker hans betydning for AGF ud over det. Vi er derfor meget glade for, at han har valgt at forlænge sin tid i AGF med en ny kontrakt, udtaler fodbolddirektør Carsten V. Jensen og tilføjer:

– Det skal selvfølgelig fra klubbens side også ses som en anerkendelse af en eftertragtet spillers indsats og er ikke mindst et udtryk for den strategi, vi som klub forfølger.

– Her prioriterer vi at tiltrække og fastholde spillere til øverste niveau i truppen i kombination med, at vi udvikler og satser på vores unge talenter gennem akademiet, fortæller han. 

Hovedpersonen, Gift Links har aldrig lagt skjul på sin kærlighed til AGF og byen Aarhus og glæder sig over forlængelsen:

Glæder sig til at kæmpe videre

– Jeg sætter stor pris på klubbens tillid og anerkendelse og glæder mig til at fortsætte med at kæmpe for AGF og Aarhus, hvor jeg føler mig fantastisk godt tilpas.

– Oplevelsen med mesterskabet og fejringen med alle aarhusianere var unik og er en kæmpe motivation for igen at opnå store ting sammen, siger Gift Links.

Dermed skulle der være lukket ned for rygterne om et skifte.

FansAGF.dk ønsker såvel AGF som Gift Links tillykke med forlængelsen

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag