Premieren lørdag i Superligaen handler om én ting for AGF: hvordan får de løst det her?

Hvor mange ændringer kommer der fra Jacob Poulsens side frem mod sæsonåbneren mod Brøndby. FansAGF.dk kommer med både realistiske og overraskende bud, for noget skal ske, hvis man skal have et resultat lørdag

AW
Alexander Witved
24. juli 2026 · 22:51
Del
Jacob Poulsen har meget at tænke over inden morgendagens sæsonåbner og mon ikke overvejelserne går på interessante ændringer / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: Frem mod Brøndby-kampen i morgen lørdag, var det ikke fordi cheftræner Jacob Poulsen ved mediedagen torsdag kom med de helt store informationer.

Jo, Rasmus Carstensen er ved at være tilbage og kunne være på bænken mod Brøndby. Norske Markus Solbakken havde været syg i tre dage og var derfor ikke med i tirsdags.

Flere af de spillere der deltog tirsdag forlod allerede træningen efter 25 minutter, det værende sig blandt andre Kristian Arnstad, Frederik Emmery, Jonas Jensen-Abbew og Magnus Knudsen.

SUPERLIGAEN

1. RUNDE, CERES PARK VEJLBY, 25. JULI KL. 18

AGF – BRØNDBY IF

FansAGF.dks formodede startopstilling (3-4-3)

Mads Hedenstad – Eric Kahl, Frederik Tingager, Jacob Andersen – Frederik Emmery, Magnus Knudsen, Kristian Arnstad (anf.), Gift Links – Mikael Anderson, Tobias Bech, Sebastian Jørgensen

Skader: Luka Callø og Tobias Mølgaard (ude i minimum to uger), Nicolai Poulsen (akillessener), Markus Solbakken, Kevin Yakob (hævet knæ)

På vej tilbage: Richmond Gyamfi

Karantæne: Janni Serra

Dommer: Morten Krogh

Liniedommere: Dennis Wollenberg Sørensen og Alex Petersen

VAR-dommer: Sandi Putros

AVAR: Jesper Dahl

TV: TV3+ eller Viaplay

 

Læs mere

DERUDOVER KUNNE HAN fortælle at sådan vil det være i den kommende tid, fordi dosering bliver en vigtig del, for at gøre holdet klar til de mange kampe der venter.

Luka Callø og Tobias Mølgaard har stadigvæk som minimum to uger foran sig, før de igen er klar og så var man faktisk igennem det hele.

For de vigtige spørgsmål, dem som fansene reelt gerne vil vide noget om, dem kom der naturligvis intet om.

HVEM SKAL STÅ på mål, hvad med højre stopper og hvad med midtbanen, kunne Jens Jønsson være i betragtning og er Tobias Bech eneste mand, der kan udgøre en 9’er?

Mads Hedenstad ankom i vinters fra norske Lillestrøm, han kunne sagtens være manden i målet mod Brøndby
Foto: Sportsphotos.dk

Morgendagens sæsonåbner mod Brøndby er meget vigtigere end som så, for dette AGF-hold.

Det på trods af at Tobias Bech efter træningen påpegede, at holdet altså kun har tabt én kamp og altså før har vist sig stærke nok til at finde tilbage på rette spor.

Men det kommende spor er altså ikke bare en oprykker eller et formodet midterhold, nej det er Brøndby.

Et hold med en ny træner i spidsen, som i sidste sæson som Sønderjyske-træner viste, at han har nøglerne til at gøre ondt på AGF, hvilket Jacob Poulsen faktisk også nævnte over for de fremmødte medier.

SÅ LAD OS kigge på de pladser, hvor der lige nu er reel kamp om pladserne.

I målet er spørgsmålet om det er en aldrende spiller med dansk pas eller en nordmand der blev hentet til i vinters, der skal starte inde.

Indtil nu har Jesper Hansen virket sikker og også været det sikre førstevalg. Men en meget dum og unødvendig udvisning må og skal stille spørgsmålstegn ved, om at Mads Hedenstad skal have chancen.

Så kan vi snakke om en dommer der så forkert og alt muligt andet! Fakta er at Jesper Hansen tog chancen og tog bolden med hånden.

DET KOSTEDE DYRT og bør have konsekvenser. Derfor vil det naturlige være at give reserven chancen.

Han skal stå i returopgøret i Polen og det optimale ville være at give ham chancen med forsvaret lørdag.

Jacob Andersen jubler her i sejren i sidste sæson mod Viborg hjemme, lørdag får han formentlig chancen fra start i forsvaret i højre siden
Foto: Sportsphotos.dk

Når man har set ham i træningskampene har han virket klar og mon ikke han har en vanvittig sult efter at bevise sig, når nu Jesper Hansen ikke kan spille på onsdag i Polen.

I FORSVARET VIRKER det også oplagt, at Jonas Jensen-Abbew ryger på bænken og afløseren hedder Jacob Andersen. Jensen-Abbew var tæt på at være svageste AGFer tirsdag og chancerne må være opbrugt.

Derfor må det være Andersens tur til at vise, at han kan levere mere overbevisende.

Både i spilforståelsen, evnen til at skille sig af med bolden og vigtigst af alt, give den tryghed til forsvaret, som der på ingen måde er med Jensen-Abbew.

SOM FLERE MEDIER har skrevet, virker han overmatchet og det har kostet.

På midtbanen er der ingen tvivl om at Magnus Knudsen er førstevalget og så er spørgsmålet om jokeren kunne være at placere Jens Jønsson ved siden af ham.

To meget defensive midtbanespillere, men det kunne også være en måde at få skabt ro på, for hverken Markus Solbakken eller Kevin Yakob må formodes at være i betragtning til at være med.

Den ene har været meget syg, den anden udgik tirsdag med knæskade.

GODT NOK IKKE så alvorligt som først antaget, men altså så må de bruge stærke midler, hvis han allerede er klar i morgen lørdag

Jens Jønsson har endnu ikke fået mange startere for AGF, men kunne den helt store overraskelse være at putte ham ind ved siden af Magnus Knudsen mod Brøndby og placere Kristian Arnstad på 10’eren?
Foto: Sportsphotos.dk

Samtidig imponerede Sebastian Jørgensen ikke på 10’eren og derfor kunne det være oplagt at putte Kristian Arnstad op på hans bedste position sammen med Mikael Anderson.

Problemet er bare om Jønsson har luften og alternativerne er ikke mange. Oskar Haugstrup er ikke klar, så det naturlige er nok at Arnstad igen placeres der, mens Anderson og Jørgensen samt Bech er de tre i front.

HVAD GÆSTERNE KOMMER med, kan man kun gisne om. Thomas Nørgaard brugte i Haderslev-tiden en 4-3-3-formation og formentlig med Patrick Mortensen i front, men lige nu og her, er det ikke det AGF bør fokusere mest på. Det er faktisk dem selv!

Dog pointerede Jacob Poulsen over for de fremmødte medier, at AGF er forberedt på opgaven.

Men for hans eget mandskab, handler det om at blive farlige. Få udnyttet mulighederne i boksen og så bare det at skabe chancer.

Hvor lang en prøveperiode Tobias Bech har, vides ikke, men hvem skal egentlig udfordre ham. Ingen. Bogere er ikke klar, Serra har karantæne og Tchamche er heller ikke stærk nok endnu.

GYAMFI ER FØRST på vej tilbage efter en skade og Badji kan formentlig ikke engang finde vej til bænken.

I forsvaret handler det om balance, koordinering og tryghed og så handler det om at undgå de fejl, der kostede så dyrt i tirsdags.

Som cheftræneren pointerede over for de fremmødte medier, bliver alle bolde kastet op i luften.

Mon ikke der bliver kastet mange forskellige op og nye ting afprøves. Faktum er at AGF som noget nyt skal løbe på banen til en sæsonåbner som forsvarende danske mestre, lad os håbe at når frem inden da!

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag