Røven i klaskehøjde fra undertegnede; AGF gør på ny det umulige og går videre torsdag…

Det er naturligvis en alvorlig påstand, der formentlig får de fleste til at kigge en ekstra gang. Men mestrene gør det de skal og besejrer Benfica i Randers…

AW
Alexander Witved
25. august 2026 · 17:08
Del
Der skal noget helt andet til, end det der blev leveret i Lissabon, men det tror undertegnede også på at de gør og dermed leverer endnu en sensation / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: De har leveret en stor sensation i den nye sæson, de danske mestre AGF, da de på udebane i Poznan vendte et 1-4-nederlag og gik videre efter en straffesparkskonkurrence.

Siden har der ikke været mange succesoplevelser for mestrene, der både har kæmpet med at få point, men vigtigst af alt, har kæmpet med at omsætte chancerne til mål.

Da undertegnede efter OB-kampen skrev at det ikke handler om fair eller fortjent, men udelukkende om hvad der sker i 90 minutter, kom der som forventet nogle reaktioner.

Sebastian Jørgensen behøver ikke se så trist ud, for takket være hans mål i Lissabon, lever AGF i realiteten stadigvæk og derfor går de også ud torsdag og færdiggør sensationen i Randers
Foto: Sportsphotos.dk

SÅDAN ER DET NÅR man skriver en kommentar, balderne bliver sat i klaskehøjde og nogen slår markant hårdere end andre.

Nu kommer der fra undertegnede en ny stor påstand; AGF leverer endnu en vanvittig præstation, og går videre på torsdag!

Så nu sidder jer fantastiske læsere tilbage og griner.

I ved ikke helt hvordan I skal reagerer på sådan en udmelding, men der kommer dog et spørgsmål; har undertegnede ikke set præstationerne siden den vanvittige returkamp i Poznan.

Hvad med de to kampe mod Sabah og slutteligt, hvad med det første opgør i Lissabon. Altså, står den helt stille ved undertegnede?

SVARENE ER NATURLIGVIS at alt er set, refereret og alligevel tror undertegnede på endnu en stor aften torsdag. Forklaringen herfra er ret simpel; spillerne har lært af den første kamp og bruger det som kæmpe motivation.

Eric Kahl, der her trøster Frederik Emmery, skal ud og leverer karrierens største præstation, hvis AGF skal videre torsdag. Men påstanden er at det gør han, for AGF vil mere end Conference League…
Foto: Sportsphotos.dk

Har fået den erfaring der er så vigtig, bliver ikke længere overrasket over hvad Benfica bringer. Hverken teknisk eller spillemæssigt. Men erfaring gør det naturligvis ikke alene.

Der er også andre ting der spiller ind. Hjemmeholdet har intet at tabe!

At SL Benfica var AGF overlegne i den første kampe, det er der ingen der kan være i tvivl om. Men sådan bliver det ikke i returkampen.

De leverer ikke samme overlegenhed på ny. Ikke fordi de ikke kan, men fordi de kommer til at undervurdere AGF kraftigt.

PÅSTANDEN ER, at vores portugisiske gæster ser sig selv værende i Europa League-gruppespillet inden opgøret i Randers.

Det ligger ganske enkelt i deres selvforståelse. I den DNA der kendetegner deres spil og alt det der omringer dem som storklub.

En 3-1-føring fra den første kamp, er for dem rigeligt til at gå videre.

James Bogere kom frem til en enkelt halvforkølet afslutning i Lissabon, men på hjemmebane viser han noget andet torsdag… Han vil ud og vise sig frem og det mærker Benfica
Foto: Sportsphotos.dk

De vil de nok lige jagte en tidlig scoring, den der helt sikkert lukker ballet, men så er det at AGF skal vise noget af det man viste i søndags.

For AGF har typerne, de har evnerne og det er nu det skal vises frem.

HVORFOR TROR UNDERTEGNEDE så at AGF går videre? Tjah først og fremmest fordi De Hviie går på banen uden at have noget at tabe.

De er sikret Conference League-gruppespil og derfor er presset ikke så stort. Ja, de fleste har vel i realiteten afskrevet returkampen.

Naturligvis vil Europa League smage langt bedre for alle på Fredensvang, men for nu er Conference League det realistiske.

Det er også det der er budgetteret med.

DET HER ER IKKE Superligaen, hvor de ikke for alvor er kommet i gang. Kun uafgjorte og et nederlag er det blevet til.

Men nu er det Europa, her har de faktisk har leveret bedre præstationer end man kunne forvente. Det på trods af grimme ydmygelser, men ser man på materialet, har de faktisk leveret okay.

Med et nyt hold, med mange fremadstormende unge spillere, har nederlagene uden tvivl sat sine spor, men truppen er videre, klar på endnu en stor mundfuld.

Danmarks bedste fans, uden for diskussion, kommer på overarbejde, men skal nok vælte stadionet i Randers, hvis ellers deres AGF-hold går ud og leverer det der kræves, for så får de tændt dem
Foto: Sportsphotos.dk

Mod OB søndag viste de, at de er på rette vej og det var kun skarpheden der var forskellen.

De fleste kaldte det tyveri ved højlys dag fra gæsternes side, da det formåede at få det ene point, det kan AGF jo så revanchere ved at lave det samme torsdag.

DE KOMMER IKKE til at vade i chancer. Men så handler det helt sikkert om hvor tidligt århusianerne så kan score det potentielle første AGF-mål.

Så handler det om at få gang i Danmarks bedste fans, få tændt dem så Cepheus Park vælter.

Få dem til at skabe den stemning, der har været så blændende, ved de tidligere besøg i Randers, når det gælder Europa. Så kan de altså godt udfordre Estádio da Luz for en stund…

Nu håber undertegnede ikke at I sidder og har svært ved at holde jer, så toilettet kalder. Håber bare at I kære læsere glæder jer til torsdag aften og sammen med undertegnede drømmer om at AGF går videre.

Det er jo i denne kommentar skrevet at det sker!

Dette billede ser vi gerne gentaget torsdag aften, med kampstart klokken 20.00 når Benfica gæster Randers – om det så er James Bogere der er målscoren. det er en helt anden sag
Foto: Sportsphotos.dk

For selvom det virker sikkert og vanvittigt fra undertegnede det der skrives, er det naturligvis også drømmen på samme tid.

MÅSKE VAR DET de 13 kilometers cykeltur i dag, der efterfulgt af lidt kvalme, gør at troen på AGF er så stor.

Det skal ikke afvises, men troen er der og jeg stiller gerne røven i klaskehøjde for det, den er i hvert fald placeret i bilen, når snuden vendes mod Randers torsdag…

Men først skal morgendagens pressemøde forud for returkampen i Europa League afvikler, der er FansAGF.dk naturligvis til stede.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag