NATURE ENERGY PARK: Hun leverede som altid en fornuftig præstation på venstre wingbacken, men tirsdag aften i Odense, kom alligevel til at handle om de brændte chancer for Sofie Jørgensen.
Inden for et kvarter af anden halvlegs start, brændte hun to store chancer inde i feltet og det udtalte hun sig om efter kampen over for TV2 Sport:
– Det er super forfærdeligt at se på, at jeg brænder den anden chance. Men jeg skal time det noget bedre.
Prøvede at få kontakt
– Den kommer ind over tre spillere, så jeg tror den når at blive rettet af, inden en lander hos mig. Så min første intuition i situationen er bare, at jeg skal forsøge at ramme bolden.
– Den kommer tæt inde under målet, så jeg prøvede egentlig bare på at få kontakten, forklarede wingbacken.
Hun var tydeligt skuffet ovenpå nederlaget i Odense, men set fra hendes synspunkt var der kun en ting at gøre, frem mod opgøret lørdag i Kolding;
Skal videre
– Der er ikke så mange andre tanker, end at vi skal videre. Vi skal fremad, vi har en vigtig kamp allerede på lørdag mod Kolding, hvor vi så skal have point.
– Det handler om at tage en kamp af gangen og så ellers tage den derfra, sluttede en meget Sofie Jørgensen over for TV2 Sport.




