SoMe-manager inden lokalopgøret i A-Ligaen: – Vi kan tydeligt mærke stor interesse for kampen

Sofia Morre der blandt andet har været med inde over opslagene på instagram og Facebook, oplever at århusianerne bakker op og håber at det kan ses på billetsalget til dagens lokalopgør

AW
Alexander Witved
17. oktober 2026 · 10:02
Del
SoMe-manager Sofia Morre kan altid ses tæt på banen, når AGF spiller i A-Ligaen, hvor hun fanger de særlige øjeblikke, som læserne bagefter oplever på Facebook / Foto: AGF.dk

VEJLBY: Det har været mange dage med masser af reklame omkring og fokus på dagens opgør i Vejlby, hvor lokalopgøret mellem AGF og oprykkerne ASA fra Frederiksbjerg, finder sted.

Torsdag var der mere end 600 billetter ude til opgøret.

Så mens manager Søren Kiilerich har skullet forberede spillerne bedst muligt til opgøret, er det uden for grønsværen, blandt andet SoMe-manager Sofia Morre der har skullet sørge for at reklamere og sørge for at skabe opmærksomhed omkring A-Liga-kampen;

Mærker stor interesse

Har man i og omkring AGF Kvindefodbold så kunnet mærke den ekstra opmærksomhed udefra, frem mod dette opgør, der har fået titlen, Slaget om Århus?

– Ja, helt bestemt. Vi kan tydeligt mærke, at der er ekstra stor interesse for kampen, særligt på vores sociale medier.

Grafik: Martin Kvist

– Her kan vi jo helt konkret se på rækkevidden og antallet af visninger, at vores indhold om lokalopgøret når ud til rigtig mange mennesker, indledte SoMe-manager, Sofia Morre over for FansAGF.dk.

Hun lægger ikke skjul på at den megen opmærksomhed som klubben har oplevet på diverse sociale platforme gør, at der kommer flere på stadion og at det øger opmærksomheden omkring kvindefodbolden generelt;

Håber på mange solgte billetter

– Det er selvfølgelig rigtig positivt, og vi håber, at den store interesse også kommer til at afspejle sig i billetsalget, så vi kan få en masse mennesker på lægterne til dagens kamp.

– Det vil være fantastisk at se aarhusianerne bakke op om både lokalopgøret og kvindefodbolden i byen, sluttede SoMe-manageren.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag