Spændende beslutninger venter rent forsvarsmæssigt den kommende måneds tid i AGF

AGF har siden slutningen af sidste sæson sagt farvel til to profiler i forsvaret. Selvom klubben råder over spændende forsvarsspillere, er spørgsmålet hvem cheftræneren har tiltro til, når det går løs

AW
Alexander Witved
16. juni 2026 · 17:05
Del
Frederik Tingager er klar til igen at styre forsvaret i den kommende sæson / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: Det var en lidt ny verden AGFs Superliga-spillere mødte ind til, da de tirsdag formiddag igen en efter ferie, skulle i gang med opstarten forud for den kommende sæson.

For titlen er nu forsvarende mestre.

Men mens spillerne på grønsværen formentlig ikke tænkte nærmere over det, må der være mange overvejelser hos både cheftræner Jacob Poulsen og fodbolddirektør, Carsten V Jensen.

De mange brikker

Profiler er stoppet, udlejede spillere er returneret, men mest interessant af alt er, hvordan orkestrere man de defensive brikker forud for en sæson, der starter om godt en måned.

For selvom det kun er en måned siden at sæsonen sluttede, er der altså ændret markant på den defensiv der endte med at være rækkens bedste, med kun 32 indkasserede mål.

Det betyder at der skal gøres nogle overvejelser.

Disse formentlig har været i gang længe, men som formentligt ikke bliver mindre den kommende tid, efterhånden som træningskampene bliver spillet.

Skal der investeres

FansAGF.dk har allerede kigget nærmere på angrebet og nu kommer det til så til forsvaret.

Her er der flere interessante spørgsmål der skal besvares.

Faktum er, at to store profiler er væk af forskellige årsager og det efterlader nogle store huller og sko der skal udfyldes.

To centrale forsvarsspillere, med fokus på midten og den højre side. Men har cheftræner Jacob Poulsen så afløserne klar i truppen eller skal der hentes en ind udefra?

Et godt lejemål hos Aarhus Fremad har gjort underværker for 20-årige Luka Callø, men er han løsningen til pladsen i forsvaret hos mestrene..
Foto: AGF.dk

Masser af muligheder

Udover svenske Eric Kahl der sidder tungt på venstre side i forsvaret, er der Frederik Tingager, Tobias Mølgaard, Jonas Jensen-Abbew og Luka Callø.

Derudover har de unge Zander Grantzau og Christian Storch samt Hamza, der er kommet fra El Cambio-akademiet også deltaget meget i træningerne med Superliga-mandskabet.

Men i denne analyse forventes de ikke at være tæt på spilletid.

Andersen er wingback

Det samme gælder Jacob Andersen. Han bliver primært brugt på wingbacken, så derfor betragtes han som udgangspunkt ikke som forsvarsspiller.

Afløseren for Henrik Dalsgaard ligner umiddelbart Frederik Tingager. Spilleren han afløste da denne blev skadet i forrige sæson.

Tingager var før sin skade en meget sikker starter og spillede sammenlagt 20 kampe i sidste sæson og var på det tidspunkt uundværlig, lige indtil han fik en alvorlig skade!

Forudseende

Han er sammen med målmand Jesper Hansen de mest rutinerede i forsvarskæden og samtidig også en stor indpisker, der kommunikerer meget.

Han er stærk i hovedspillet, god til at læse spillet og er meget forudseende og det kompenserer ofte for den manglende hurtighed,

Forsvarsspillerne i AGF:

Frederik Tingager: 33 år, 189 kampe for AGF – bedst centralt

Kontraktudløb: 30/6-2028

Jonas Jensen-Abbew: 24 år, 36 kampe for AGF – bedst til højre i det centrale forsvar

Kontraktudløb: 31/12 – 2028

Tobias Mølgaard: 29 år, 58 kampe for AGF – kan spille til højre i centrale forsvar og højre wing back

Kontraktudløb: 30/6 – 2028

Luka Callø: 20 år, 10 kampe for AGF, kan spille alle tre pladser i forsvaret

Kontraktudløb: 30/6-2028

Derudover er der også 17-årige Zander Grantzau, 18-årige Christian Storch og 18-årige Hamuza Sengooba (kaldet Hamza)

Kilde: Flashscore.dk  

 

Læs mere

Mens han er selvskrevet, er spørgsmålet så hvem der skal placeres ved siden af ham.

Nogle medier har allerede placeret tilbagevendte Luka Callø som afløseren, men er det nu også så ligetil.

En af de bedste

Godt nok fik 20-årige Callø 22 kampe på det Aarhus Fremad-mandskab der i den seneste sæson lukkede 37 mål ind i 32 kampe.

Til gengæld er fordelen, at det han praktiserede i den forgangne sæson, læner sig op af det, han skal i AGF, hvis han altså skal spille?

Om han er klar, det ser vi i løbet af opstarten. Men med mængden af spilletid i den seneste sæson, kan modsat kun have gavnet ham.

God udvikling

Samtidig går bulletinerne fra sidste sæson altså på, at han udviklede sig kolossalt på flere områder og overordnet set, var en af Aarhus Fremads allerbedste spillere.

Men kigger man på alternativerne, jamen så er der Jonas Jensen-Abbew og Tobias Mølgaard.

To spillere der absolut ikke så meget Superliga-græs i den forgangne sæson. Begrænset med spilletid, ikke mindst til Tobias Mølgaard.

Virkede som et scoop

24-årige Jonas Jensen-Abbew blev i sin tid hentet i FCN, hvor han havde spillet 18 kampe over flere sæsoner.

Her var han nede som fjerde-femte valget.

Alligevel virkede det dengang som et scoop, at AGF hentede den på papiret teknisk stærke forsvarsspiller.

For FCN så spillemæssigt bedre ud end århusianerne og rent defensivt var de også markant længere fremme end AGF, så at de kunne lokke ham til Smilets By var som udganspunkt flot.

Han fik spilletid i sidste sæson, men om fremtiden er på Fredensvang er uvis for Jonas Jensen-Abbew
Foto: Sportsphotos.dk

Ønskespilleren…?

Derudover har nordsjællænderne jo en evne til at forme stærke forsvarsspillere, så på papiret fik man det tidspunkt en drømmespiller grundet alder og den måde han spillede i forhold til hvad han kunne bibringe århusianernes defensiv

Planen var klar; relativt hurtigt skulle han spille sig ind som fast mand og så skulle han sælges videre med en pæn fortjeneste.

Han burde også passe perfekt ind til Jacob Poulsens nuværende mandskab, da han jo netop er uddannet i spillet ved jorden, og samtidig burde han have kompetencerne til at kunne spille sig ud af pressede situationer.

Sat af efter premierekampen

Men efter premierekampen i sidste sæson i Sønderjyske havde Jacob Poulsen set nok og han blev sat på bænken.

For han har ofte virket rystende usikker, når han så kom på banen og man har ikke fornemmet at Jensen-Abbew havde det der skulle til.

Selv de mest simple ting har han ikke evnet at udføre og man har stillet spørgsmålstegn ved, hvad var det AGF så i ham.

Selvtilliden er naturligvis forsvundet i takt med den manglende spilletid, men man havde helt sikkert forventet mere fra den tidligere FCN-spiller.

Der har i tidligere transfer-vinduer været bud efter ham, ifølge andre medier. Men Jensen-Abbew skulle selv have afvist tilnærmelserne og valgt at tage kampen op, formentlig fordi han har en god løn i AGF.

Arbejdsnarkomanen Mølgaard

Men også Tobias Mølgaard er en mulighed i forsvaret.

Men grundet skader blev det kun to til spilletid i to kampe, derfor er det også meget tvivlsomt hvor stor tiltroen er til den tidligere Vejle-spiller.

For arbejdsnarkomanen Mølgaard, der jo kan dække både wingbacken og den centrale højre forsvarer, er det helt store spørgsmål.

Fodbolddirektør Carsten V Jensen har mange forsvarsspillere, men hvad er planen med dem?
Foto: AGF.dk

Teknisk er han ikke den stærkeste, men mand-mand er han stærk og så har han et fantastisk løbepensum. Derudover er han altså god til at lukke af, når han rammer det niveau, man tidligere har set.

Så kan Mølleren finde det niveau der tidligere gjorde ham tæt på selvskrevet til startopstillingen, så vil pladsen uden tvivl være hans.

Dåbsattesten siger 29…

Lige nu virker det bare stærkt tvivlsomt om dette er muligt..

Men dåbsattesten siger altså 29 år, så det er nu hvis det skal være og mon ikke sulten er rigtig, rigtig stor.

Men sulten er ikke nok, han skal også have niveauet og overbevise Jacob Poulsen og opstarten bliver vigtigere end nogensinde.

Tilbage står man med spørgsmålet, hvad vil fodbolddirektøren? Hvad har han af tiltro og hvem vil han gerne af med.

Svaret kender vi formentlig om en måneds tid….

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag