TRÆNINGSKAMPE Så nærmer hverdagen sig for de forsvarende danske mestre i fodbold AGF, hvis spillere i næste uge vender tilbage, efter en velfortjent ferie.
Efter et par dage med test og lignende, venter så et spændende opstartsprogram, med træningskampe og international modstand både i Vejlby og på en mini-træningslejr i Belgien, det melder AGF selv på deres hjemmeside.
Første gang man officielt kan se mestrene i kamp, er mandag den 22 juni kl.17, hvor De Hviie møder samarbejdsklubben Ebeltoft IF i en showkamp.
Her plejer der at være godt med underholdning og der vil inden kampen også være mulighed for autografer fra spillerne det sker fra kl. 15.
Efter den sjove del af opstarten venter så det mere alvorlige.
Skotsk overraskelse venter i Vejlby
Først venter Viborg FF i den første træningskamp lørdag den 27. juni kl. 13.00.
Dernæst gælder det en af sidste sæsons store overraskelser i skotsk fodbold, Motherwell som i sidste sæson blev nummer fire i den skotske række. Århusianerne møder dem søndag den 5. juli ligeledes kl. 13.00. Den kan naturligvis også ses på AGF Play+
Seks dage senere gælder det en træningskamp for lukkedes døre, når man møder belgiske Union Saint-Gilloise lørdag den 11. juli kl. 14.
Belgiske mestre anno 2025
Belgierne blev mester i 2025 og har tidligere både været med i Champions League og Europa League. I sidste sæson blev de nummer to. Kampen kan ses direkte på AGF Play+.
Så det er altså klubber der ligesom AGF skal spille europæisk i den kommende sæson, der testes mod i opstarten.
Til sidst møder man AC Horsens, der jo netop er rykket op i Superligaen, dette opgør spilles onsdag den 15. juli kl. 14.



