Spændende up-dates på Kritjánsson og Camara efter onsdagens træning

Den ene skal være klar igen efter at han i en U/19-Ligakamp brækkede håndleddet og den anden skal monitoreres oven på mange kampe

AW
Alexander Witved
9. september 2026 · 16:54
Del
Tómas Óli Kristjánsson har brækket håndleddet, var med til enkelte øvelser onsdag, men der går noget tid, før han er klar igen, var udmeldingen fra cheftræner Jacob Poulsen / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: Det var ikke kun Frederik Tingager og Nicolai Poulsen som der var spændende nyt om onsdag.

En anden interessant spiller på træningsbanen denne onsdag, var det 18-årige islandske stortalent Tómas Óli Kristjánsson der onsdag kunne ses løbe rundt på banen med hånden i gips.

Han brækkede jo håndleddet i en U/19-Liga-kamp den 15.august, men onsdag deltog islændingen, med hånden i gips, i flere øvelser;

Går lidt tid endnu

– Tomi render rundt med bind på armen, og der går noget tid, før den slags må få kontakt. Der er ikke andet i kroppen, der er problematisk. Det gode ved det er, at når hånden først er der, så er han klar, forklarede Poulsen om islændingen.

Den 19-årige malisiske forsvarsspiller, Mouhammade Camara trænede også for sig selv ved onsdagens træning.

Først løb han selv rundt og senere lavede han øvelser med en fysioterapeut og deltog på intet tidspunkt sammen med de øvrige ved træningen.

Camara har spillet meget

19-årige Mouhammade Camara har spillet rigtig mange minutter i den nye sæson og derfor trænede han alene onsdag på Fredensvang
Foto: Sportsphotos.dk

Hans debut for Superligaholdet var i Champions League-kvalifikationen mod Lech Poznan den 21. juli i Randers og siden har han spillet 526 minutters førsteholdsfodbold. Langt mere, end de fleste nok havde regnet med

Da FansAGF.dk efter træningen spurgte ind til forsvarsspillerens situation, var forklaringen meget simpel;

– Camara har spillet rigtig mange minutter, også flere end han og vi havde forestillet sig, han skulle. Så han er lidt mærket i kroppen, uden at det er voldsomt slemt, så vi skal bare lige have ham til at komme over det, var forklaringen fra Jakob Poulsen til FansAGF.dk og de øvrige medier.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag