Spillerne: – Det handler om at slutte ordentligt af mod Brøndby, ovenpå en god træningsuge

Offensivspillerne Sofie Lundberg og Line Aarhus gør det klart, at humøret og energien skal bringes på banen lørdag, mens Johanne Guldbæk fokuserer på at træningsugen har været god

AW
Alexander Witved
11. juni 2026 · 13:40
Del
For sidste gang i sæsonen, skal spillertruppen finde glæden, humøret og troen frem, når de møder Brøndby på lørdag / Foto: Sportsphotos.dk

VEJLBY, KUNSTSTOFFET: Det er forårets sidste kamp for AGF i A-Ligaen, når de lørdag klokken 14 på udebane møder Brøndby IF i en kamp, hvor det for gæsternes vedkommende handler om at slutte ordentligt af.

Man ender på femtepladsen, men for værterne Brøndby er der altså noget at spille for, da de kan håbe på at HB Køge taber og de selv vinder ret stort, så mesterskabet er ikke matematisk afgjort endnu.

Det var dog ikke noget man mærkede på A-Liga-mandskabet, der trænede godt igennem på ugens mediedag.

Den gode energi

Som igennem hele foråret var der fantastisk godt humør og masser af smil og spørger man spillerne, er der også vigtige ting at forholde sig til, inden lørdagens kamp.

Offensivspilleren Sofie Lundberg var ikke i tvivl, da den udsendte skribent snakkede med hende efter morgentræningen:

– Jeg synes, vi skal tage den gode energi og de ting, vi har gjort i de seneste kampe, med ind til lørdag.

– Det er sæsonens sidste kamp, så det handler om at give alt, hvad vi har, og forhåbentlig afslutte sæsonen på en rigtig god måde, analyserede hun.

Det handler om at slutte sæsonen af på en god måde, pointerede Sofie Lundberg efter torsdagens træning, Foto: Sportsphotos.dk

Boksspilleren Line Aarhus var enig:

– Vi skal gå på banen og bringe godt humør og slutte sæsonen ordentlig af, forklarede hun.

God træningsuge

Midtbanespilleren Johanne Guldbæk er også positiv:

– Vi skal vise at vi har haft en god træningsuge med fokus på at spille en masse og have det sjovt. Forhåbentlig kan man også se det på banen på lørdag, slutter hun.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag