CEPHEUS PARK: Der sad undertegnede i bilen onsdag eftermiddag og var ved at blive godt og grundigt arrig. Motorvejen fra Tilst til Århus Vest var et helvede og køen var ulidelig.
På vej var bilen til Randers og Cepheus Park. Normalt er det Hestene der huserer her, men når der spilles europæisk og AGF er den ene deltager, jamen så har de hjemmebane der.
Det lyder åndssvagt, men hvor det dejligt at høre at kampen var udsat.
For så kunne bilen parkeres meget langt fra stadion og sammen med 8970 tilskuere kunne der gøres klar til opgøret mod en modstander fra Aserbajdsdjan, som FansAGF.dks udsendte intet kendte til.
DEN VIDEN DER VAR kommet ind, var primært kommet fra Jacob Poulsens korte pressemøde fra Fredensvang og Flashscore.dk.
Så nej, klædt godt på undertegnede ikke, men da først kampen blev fløjtet op og man sad og studerede modstanderen, blev man relativt hurtigt klart over, at de var kommet for at levere.
Måske er klubbens historie kun otte år gammel og måske er navnene ikke nogen der får århusianske fodboldfans til at tænke det store.

Foto: Sportsphotos.dk
Men spille fodbold kunne de godt og med cheftræneren fra Litaun stående på sidelinien, var det også tydeligt, at de ikke havde tænkt sig at lade værterne komme til.
FAKTISK GIK DER IKKE lang tid før at AGF var presset ned i eget felt. Mads Hedenstads evner med fødderne blev hurtigt udstillet, det er ikke hans spidskompetence.
På midtbanen blev der konstant tacklet igennem og lavet frispark og kampens slovenske dommer, valgte en meget diplomatisk tilgang i starten.
Omvendt var AGF overhovedet ikke farlige. Islandske Mikael Anderson blev tidligt udsat for et par frispark og forsvandt stille og roligt.
Jens Jønsson, kold og rolig, havde også sit hyr, men det havde kollegaen fra Norge, Magnus Knudsen også. For sjældent skabte de den ønskede ro og det betød at Kristian Arnstad og Tobias Bech ikke rigtig blev sat i scene.
JAMES BOGERE, den unge knægt på 18 somre, løb og løb. Han pressede og pressede og i starten virkede det til at overraske gæsterne. Men stille og roligt formåede de også at få styr på ham. Selvom han i perioder virkelig havde blik for medspillerne og satte dem op.
Det var ikke fordi kampen som sådan bød på mange chancer, alligevel sad man og frygtede hver gang de grønklædte gæster var oppe i nærheden af De Hviies felt.
Deres afleveringer sad der, rykkene var rigtige og tænk nu hvis det hele pludselig gik op i en højere enhed.

Foto: Sportsphotos.dk
DET VAR IKKE MANGE notater der blev skrevet på den medbragte bærbare og så pludselig ud af ingenting. Kristian Arnstad, aflevering til Tobias Bech.
Afslutning, den endte hos Arnstad der afsluttede og blev pareret i forsvaret og så knaldede Bogere ellers til bolden. 1-0, værsågod!
I fodbold er der ikke noget der hedder fortjent eller det modsatte. Det er målene det handler om og så glemmer vi alt om, hvor presset i bund AGF havde været.
Hedenstad måtte diske op med en redning, AGF fik bedre fat. Frederik Emmery begyndte at udfordre i venstre siden, kom frem til nogle ting, blandt andet forsøgte han at filme sig til et straffespark. Senere et andet godt ryk og et indlæg, men ingen i feltet til at omsætte chancen.
DET ALLER STØRSTE DRAMA i første halvleg, er allerede beskrevet i en historie på dette fanmedie, men det var selvfølgelig udskiftningen af Frederik Tingager. Jacob Andersen kom på banen, ind med Colin Rösler centralt. AGF forsvarede sig videre.
Lige før pausen, pludselig et kanonhug fra en Sabah Baku-spiller, Hedenstad afviste. Puha. Nej, hvor havde de overrasket, gæsterne og hvor havde hjemmeholdet det svært. Et billede vi tidligere har set i denne tidlige start på sæsonen.
Anden halvleg, gæsterne kæmpede videre. Havde forsøg på mål, heldigvis langt over og AGF kunne stadigvæk ikke få fat. Der var ikke for alvor nogen der kunne få fat i dirigentstokken, ingen der forsøgte. Måske overrasket over at denne sensation fra Aserbajdsjan faktisk var ret dygtige på bolden.

Foto: Sportsphotos.dk
DYGTIG VAR AGFs OFFENSIV faktisk ikke. Få gang blev Frederik Emmery sendt afsted på venstrekanten, afleveringerne lagt af en ellers anonym Tobias Bech, men der var ikke pondus og kvalitet i hans produkter. Emmery imponerede ikke denne onsdag.
Men så! James Bogere. Pludselig en aflevering fra Magnus Knudsen. Igennem i gæsternes forsvar, to træk og så afsted med hammeren og mål!
Fantastisk og så den dans fansene kommer til at elske. Han var ellevild, ville have gang i stemningen og ignorerede kampens dommer, der blev ved med at kræve ham tilbage til midterlinien.
Puha tænkte man på pressepladserne, heldigvis forstod Tobias Bech budskabet og fik ham væk, men han blev ved. 18 år, gang i ham, men han skal huske på hvor grænsen går, så man ikke får unødvendige advarsler.
HVAD SÅ NU, AGF? Skulle der kontrol over kampen, var det nu sømmet skulle slås i? Undertegnede havde gættet på 4-0 op til kampen og det var jo stadigvæk realistisk, men så gled Mikael Anderson i AGFs forsvar.
Pludselig var gæsterne igennem i højre siden, indlæg til en fri Veljko Simic og han takkede for pladsen og scorede.
Men AGF har jo James Bogere. En aflevering fra indskiftede Gift Links, uganderen på solotur, men lidt for mange modstandere og denne gang gik den ikke. Afslutningen endte langt forbi den fjerneste stolpe og resten af kampen tilhørte gæsterne.
De vandt hjemmeholdet. Køn, nej. Men en sejr og nu har man seks dage hvor man skal have arbejdet på, at hæve sit niveau. Man kan naturligvis bare gentage præstationen fra Polen, men denne gang bliver det med nogle andre spillere.

Foto: Sportsphotos.dk
TINGAGER VIRKER IKKE SOM en logisk starter, Links var heller ikke i nærheden af sit velkendte niveau i går, forståeligt når han har været skadet.
Mikael Anderson skylder efterhånden en kamp, hvor man kan se hvad det er han bidrager med. For han har ikke fundet sig til rette på holdet endnu.
Så der er masser af ting at tage fat i. Men som Mads Hedenstad efter kampen jo tørt konstaterede; tænke sig at AGF har nået dertil, hvor en dårlig præstation faktisk alligevel munder ud i en sejr…
Det kunne undertegnede så smile af på vej hjem i bilen til Århus!




