FREDENSVANG: Om en uge møder AGFs A-Liga-trup ind igen efter sommerferie, men der kommer til at mangle nogle markante navne.
AGF medddeler på deres hjemmeside torsdag eftermiddag at forsvarsspiller og anfører Sofie Vendelbo samt midtbanespilleren Johanne Guldbæk forlader klubben, da deres kontrakter ophører.
Manager for AGFs A-Liga-trup, Søren Killerich udtaler følgende om Sofie Vendelbo:
FAKTA OM SPILLERNE DER FORLADER AGF:
Sofie Vendelbo: 26 år, forsvarsspiller – 111 kampe
Johanne Guldbæk: 22 år, forsvarsspiller – 97 kampe
Pernille Marie Madsen: 21 år, forsvarsspiller
Mille Larsen: 20 år, angriber – 5 kampe
Veera Hellmann (finne): 23 år, angriber
En centrale del
– Som anfører og en klippe i vores forsvar på A-Ligaholdet, har Sofie Vendelbo været en central del af vores hold i de senere år.
– Hun har altid været garant for en stor arbejdsindsats og en smittende vindermentalitet, og vi er sikker på, at hun finder ny succes, hvor end hun fortsætter karrieren, indleder manageren og fortsætter om Johanne Guldbæk:
– Det samme med Johanne Guldbæk som var anfører, da vores U18 DM-hold i 2020, for første gang trak i AGF’s hvide trøje.
Forbilledet
– Siden har hun været en stærk og meget vellidt spiller i AGF. Hun har været et forbillede, en god holdkammerat og vist vejen fra ungdom til senior, som flere unge vil følge i fremtiden, siger manager for A-Liga holdet i AGF Kvindefodbold, Søren Kiilerich.
Chefen for AGF Kvindefodbold, Daniel Lauridsen udtaler følgende:

Foto: AGF.dk
– Vi havde gerne forlænget med begge spillere, men de vil nu gerne prøve sig selv af et andet sted.
– Sådan er det nogle gange i fodbold og vi sender nu Vendelbo og Guldbæk videre med en stor taknemmelighed for deres indsats for AGF og et stort held og lykke med deres næste skridt i karrieren, tilføjer chef for AGF Kvindefodbold, Daniel Lauridsen.
Udover de to førstnævnte forlader Pernille Marie Madsen, Mille Larsen og Veera Hellmann også klubben, da de søger mere spilletid andetsteds





