ROSKILDE IDRÆTSPARK: Han blev holdets topscorer i sidste sæson, men i denne har der været markant længere mellem de spillemæssigt oplevelser, fra Tobias Bech.
I søndagens kamp scorede han så vigtigt mål til 2-0 i 2-1-sejren over Viborg FF og onsdag aften scorede han så på ny, da mestrene vandt i Betano Pokalen på udebane over FC Roskilde.
Seneste sæson blev det til 13 scoringer for den offensive profil hos AGF, men i denne er det bare blevet til fire kasser i alt i alle turneringer.
Den rigtige vej
Efter kampen udtalte han sig til Viasat Sport News og her lagde han ikke skjul på, at han håber på at han har fået gang i en stime igen;
– Det er godt, at jeg begynder at lave mål. Det har jeg ikke gjort i lang tid, så det går den rigtige vej, udtalte Bech til Viaplay efter kampen.

Foto: AGF.dk
AGF’s anfører på dagen, kunne ellers se at værterne kom i front fem minutter efter pausen, inden Markus Solbakken og han selv fik vendt det hele, til århusianernes fordel. Det blev som ventet en svær kamp, på en tung bane;
Omstilling
– Det blev lidt ligesom, man frygtede i sådan nogle kampe her. Vi får ikke scoret på vores muligheder før pausen, og så scorer de på en omstilling. Så kan det hurtigt blive nervøst, men jeg synes, at vi trods alt løste det godt, forklarede han og tilføjede kort efter;
– Vi vinder fortjent, og sejren kunne også være endnu større, sluttede Tobias Bech.
Næste mulighed for at fortsætte stimen er allerede på søndag, hvor Brøndby venter i 13.spillerunde i Superligaen. Kampen begynder kl. 18.






