FREDENSVANG: Det var ikke mange minutter han spillede i sidste sæson og nej, han var ikke skadet.
Desværre blev der bare ikke kigget i Tobias Mølgaards retning ret mange gange, men i opstarten frem mod den nye sæson, er forsvarsspilleren klar til at give den gas igen.
Lørdag er første mulighed for at vise sig frem igen, når Viborg FF kommer på besøg.
FansAGF.dk tog derfor en snak med Mølleren efter torsdagens træning, for at høre hvordan han selv ser sine muligheder.
Gode muligheder
– I har jo mistet blandt andet en Felix Beijmo hen over sommerpausen, hvad gør det ved dine muligheder her i den kommende opstart?
– Jeg ser mine muligheder som værende gode. Jeg glæder mig til den nye sæson og forhåbentlig få en masse kampe og ja, nyde at spille fodbold igen.
– Det bliver rigtig fedt, indleder han storsvedende uden for bane 1 på Fredensvang, bag hegnet.
Fit og helt klar
– Du var skadet i noget af sidste sæson, hvad er status på dig inden denne opstart?
– Jeg er fit og var det også hele forårssæsonen. Men der var det fair nok at anden spillede, da det jo gik rigtig godt for holdet.
– Men ja, jeg er klar nu og glæder mig til at indtage den rolle jeg havde før.
– Der er mange der byder sig til i forsvaret og så mangler der jo en på wingbacken, kunne det være en mulighed for dig?
– Nej, jeg tror den højre stopper passer allerbedst til mig og det spil jeg kan byde ind med, så det er primært der jeg ser mig selv spille.
– Men skulle der være brug for mig andre steder, hjælper jeg selvfølgelig gerne der, men som udgangspunkt er det højre stopper, der passer til mig.
Gode konkurrenter
Nu er der jo få pladser at spille om i forsvaret og mange til at konkurrere om de få pladser, hvad tænker Tobias Mølgaard så om muligheden for spilletid?
– Det er nogle gode konkurrenter jeg har, helt sikkert. Men det vigtigste er at vi får stillet et hold og så må vi se hvem af os det er der kommer bedst ud af det i sidste ende.
– Men vi har en trup med gode spillere og det siger sig selv, når vi vinder det danske mesterskab i sidste sæson.
Lørdag har holdet som bekendt den første rigtige testkamp hjemme mod Viborg, hvor der formentlig bliver spilletid til hele truppen, men hvordan ser Mølgaard sine muligheder i den kamp?
Mange kampe
– Jamen jeg formoder at vi alle sammen får en halvleg hver og ja så gælder det jo om at gå ud levere varen, i den halvleg man får chancen.
– Der venter os mange kampe i den kommende periode og det bliver bare fedt og jeg håber da helt bestemt at der også venter minutter til mig, slutter forsvarsspilleren, der altså er klar til at vise sig frem igen.



