1. Det er virkelig svært at vinde kampe mod svære modstandere, hvis frontlinjen ikke evner at holde på bolden.
Stefen Tchamche var valgt for sin fysik og James Bogere for sin fart, men det, der for alvor endte med at være brug for, var evnen til at holde på bolden, så der kunne skabes noget på den belgiske halvdel.
Det lykkedes ingen af dem for alvor med. Sebastian Jørgensen må ærgre sig over, at han ikke som minimum fik den sidste halve time.

2. Det klæder os virkelig, når yderstopperne tør bryde kæderne og søge fremad. Det skete enkelte gange mod belgierne og skabte de overtal, der skal til for at ryste en modstander.
Modet rakte nok ikke til mere, trods alt, men det var et af vores stærke våben i sidste sæson, og både Mølgaard og Kahl har det i værktøjskassen, så mere af det, tak.
3. Vi er fortsat vores egen værste fjende. Ét er at blive mast fysisk eller spillet tyndt af et dygtigt hold, noget andet er at smide lette bolde væk eller sjuske med afleveringerne.
Det har været et tilbagevendende problem og kunne snildt have kostet flere gange undervejs. Koncentration er svær at diktere fra sidelinjen eller i et taktisk oplæg.
Her skal alle mand kigge indad, for det kan ikke blive ved med at gå.
En bitter pille
Der var ikke gået mange minutter, fra startopstillingen blev offentliggjort, før de første fanudfald mod Jakob Poulsen fandt vej til de sociale medier.
Flere kom til, da dommeren fløjtede af. Hvis man tager luft ind, så havde han faktisk læst modstanderen rigtigt, og beslutningen om at stå i en 5-3-2, når Gent havde bolden, var tæt på helt at nulstille belgierne i første halvleg.

Foto: AGF.dk
Takket være en velspillende Mads Hedenstad i nøglesituationer var det tæt på at holde os hele vejen til målstregen.
Man kan kritisere spillervalget, men han har helt sikkert skelet til søndagens kamp i Parken, hvor det bliver en forstærket startopstilling.
Det europæiske ligaspil er først lige startet, og aftenens kamp ikke var udset som den afgørende.
De fleste havde på forhånd solgt kampen for 0-0. Nu endte det 0-1, hvilket var en bitter pille at sluge, men vigtigst af alt rejser vi ikke hjem fra Belgien med en følelse af, at momentum fra i mandags er væk.




