TESTKAMP: VM nærmer sig med hastige skridt og det gør de respektive deltagende landes sidste testkampe også.
For Kevin Yakob og Irak var det sidste mulighed for at finpudse detaljerne inden slutrunden begynder. Her mødte man Venezuela der ikke skal til VM, et opgør der blev spillet onsdag morgen klokken 03.00.
Startede inde
AGFeren, der spillede sin landskamp nummer otte for irakerne, startede inde i front til venstre i hjemmeholdets 4-3-3-formation.
Her fik han en halvleg i opgøret som irakerne tabte noget skuffende med 0-2.
En anden tidligere AGFer, Frans Dhia Putros blev skiftet ind efter pausen og fik 36 minutter på banen.
Norge venter
Næste opgør for irakerne er ved VM, hvor man i den første kamp møder Norge.
Det sker om præcis en uge, nemlig onsdag den 17/6 klokken 00.00 på Gillette Stadium i Foxborough, der ligger i Norfolk County, Massachusetts, USA.
Kilde: Flashscore.dk




