AGF-BRAGA: Kan man egentlig bruge til noget at FCK nedlagde SC Braga i Parken med 3-0, men at Braga omvendt slog belgiske Gent med 2-0.
Det var svært at få ud af cheftræner Jakob Poulsen, da AGF onsdag eftermiddag holdt det klassiske pressemøde, inden holdet i morgen i Randers møder SC Braga i Conference Leagues ligaspil.
CONFERENCE LEAGUE
LIGASPILLET, 3. SPILLERUNDE
TORSDAG DEN 5.NOVEMBER, KL 18.45
AGF (DAN) – SC BRAGA (POR)
Dommer: Florian Badstübner (TYS)
Linjedommere: Sven Waschitzki og Philipp Hüwe (TYS)
VAR: Erwin Blank (HOL)
AVAR: Katrin Rafalski (TYS)
Sted: Cepheus Park Randers, Viborgvej 92, 8920 Randers
FansAGF.dk’s bud på AGFs opstilling (3-4-2-1):
Jesper Hansen – Colin Rösler, Frederik Tingager, Luka Callø – Frederik Emmery, Magnus Knudsen, Kristian Arnstad (anf.), Gift Links – Stefen Tchamche, Sebastian Jørgensen – James Bogere
Skader: Kevin Yakob, Mikael Anderson, Nicolai Poulsen, Janni Serra, Daníel Léo Grétarsson (fraværende af personlige årsager)
Karantæne: Eric Kahl
Cheftræner: Jakob Poulsen
FansAGF.dk’s bud på SC Bragas opstilling (4-2-3-1):
Bernardo Fontes – Víctor Gómez, Adrian Barisic, Gustaf Lagerbielke, Bright Arrey-Mbi – João Moutinho, Jean-Baptiste Gorby – Mario Dorgeles, Ricardo Horta, Gabriel Silva – Pau Víctor.
Cheftræner: Franclim Carvalho
TV: Disney+ (ESPN)
Indtil videre har man fået et point, hjemme mod albanske Egnatia, men det er ikke meget, hvis drømmen er at gå videre blandt de 24 bedste, så kræves der en syv-otte point i alt og derfor kunne man tro at torsdagens opgør var et af dem, hvor De Hviie skulle ud og jagte.
Men hvor realistisk er det så, at århusianerne kommer til at gøre dette. Man kommer ind til kampen med et 2-0-nederlag fra Brøndby i søndags.
Man mangler eksempelvis ens førsteangriber, tyske Janni Serra, der er skadet og ikke bliver klar til opgøret og samtidig havde man umådeligt svært ved at skabe mere end én chance på Vestegnen i weekenden. Så hvorfor skulle det blive anderledes i morgen.
Der er heller ikke nogen der siger at det bliver det.
Portugiserne hører på ingen måde til blandt top-3 i den hjemlige liga, der føres an af Sporting Lissabon, SL Benfica og FC Porto, men dernæst kommer SC Braga – dog ikke lige aktuelt i tabellen.

En klub der næsten lige har skiftet træner og derfor vidste Jakob Poulsen onsdag ikke ret meget om hvad de kom med, ej heller hvad system de formentlig spiller.
Hvad vi dog ved at de i weekenden vandt med 3-0 over Famalicao, som altså også fik en mand vist ud og at de her spillede 4-2-3-1.
At man på holdet finder blandt andre midtbanespilleren på 40 år, João Moutinho, der har et CV der tæller klubber som FC Porto, Monaco og engelske Wolverhampton. En anden interessant spiller er den tidligere FCN-spiller, Mario Dorgeles.
Så er der den 32-årige offensive kreatør, portugisiske Ricardo Horta og i målet brasilianske Bernardo.
Men de er altså ikke bedre, end at de i skrivende stund altså kun ligger nummer 8 i Liga Portugal.
Men hvordan undgår AGF så at man laver de fejl som man hidtil har præsteret i liga-spillet.
For mod Gent parkerede man bussen og var tæt på at køre en 0-0’er hjem og mod albanerne, jamen der hjalp det ikke at man fik en meget tidlig udvisning til svenske Eric Kahl.
Anfører Arnstad påpegede ved snakken med medierne onsdag at man naturligvis havde talt om det og set videoklips med gæsterne, men hvad er det ellers som AGF skal fokusere på torsdag aften.

Ingen tvivl om at de personlige fejl skal væk. Det nytter ikke noget, at man laver så kostbare brølere, som det udvisningen var mod Egnatia.
Dernæst skal man heller ikke frygte modstanderen. Det var tydeligt mod Egnatia at man var overrasket over deres tilgang og det var også tydeligt, at man havde svært ved at finde ud af, hvordan man skulle håndtere det.
Torsdag aften, er man nødt til at slippe håndbremsen og turde angribe. Ikke hæmningsløst, men man skal frem og vise, at man vil det her og ikke er bange for at angribe.
Det vil sige, det handler rigtig meget om at få iscenesat en Frederik Emmery, men så sandelig også Gift Links, hvis han starter.

For spørgsmålet er naturligvis, hvordan vælger cheftræneren at spille sine kort.
Bliver det igen med rigtig mange udskiftninger, med tanke på søndagens sindssygt vigtige hjemmekamp i Superligaen mod AC Horsens, eller er han klar over, at der også skal satses lidt, hvis man mener det seriøst i Conference League.
Derfor må man også forvente, at norske Kristian Arnstad for alvor leverer varen mod portugiserne. Han er om nogen en der kan gøre forskellen.
Evnen til at læse spillet, mestrer han som få på AGF’s hold, evnen til at tage løbene, leverer de gyldne afleveringer og samtidig konstant være forud for situationerne, det er nogle andre kompetencer, som den vævre anfører har på sit repertoire.

Derudover nytter det ikke, at det kun er U/21-landsholdsaktuelle Emmery, der skal skabe de farlige momenter. Det er for nemt at lukke ned og der mangler alternativer.
Lige meget hvad, bliver det spændende at se, om Jakob Poulsen blæser til angreb, eller om han er klar over, at mulighedernes veje i Conference League ikke er så store, som man nok havde håbet på, inden man skulle møde Braga.
Undertegnede tror ikke han slipper håndbremsen, men tror omvendt at AGF overrasker og endelig vinder. Men alt dette ved vi meget mere om torsdag ud på de sene aftentimer…
Artiklen er bragt i samarbejde med Gawistik







