CERES PARK VEJLBY: I fodbold findes begreberne fortjent og retfærdigt ikke. Det handler om hvad der sker i 90 minutter på en græsplæne på et stadion.
Søndag var der 9587 tilskuere på besøg i Vejlby og de har uden tvivl siddet i samtlige kampens minutter og undret sig over, hvordan kampen kunne ende med 2-2.
Ja, det har gæsterne med sikkerhed også. De kunne til sidst nærmest ikke stå på benene, hjemmeholdets spillere kæmpede flere steder med krampe, alligevel er slutfacit for de fleste en gåde…
VAR DET TYVERI, tjah, det vil nogen nok påstå. Eller var det i højere grad et bevis på at de danske mestre anno 2025/2026 er ved at ramme hverdagen, hvor marginalerne ikke bare forfølger dem og hvor 31 afslutninger på mål, ikke resolut betyder en overbevisende sejr.
AGF var uden for diskussion bedste mandskab søndag eftermiddag. Men kvaliteten i den afslutninger de sendte afsted var altså ligeså varierende, som det vejr der angreb de fremmødte tilskuere.
Foto: Sportsphotos.dk
Periodevis regn, ja skybrud kunne man vel også kalde det, periodevis flot solskinsvejr og på banen startede det også godt for mestrene. En flot scoring af James Bogere, men så begyndte fejlene at indfinde sig.
DET HAVDE DE faktisk gjort fra kampens start af, hvor den unge forsvarsspiller, Mouhammade Camara leverede karrierens dårligste seniorkamp. Hvor lavede han bare alt for mange uprovokerede og mærkelige fejl.
Som om han ikke helt havde forstået at dem i de hvide trøjer var hans holdkammerater. Det blev aldrig godt denne søndag.
Det blev det så heller ikke efter 26 minutter, da gæsterne pludselig, uden overhovedet at have meldt deres ankomst i kampen, fik foræret en chance til Jann-Fiete Arp.
Frederik Emmerys tackling endte pludselig som en gave og tyskeren sagde ja tak.
Hjemmeholdet fortsatte ufortrødent med at angribe og i mesterskabssæsonen var Thomas Unterschlag i stadionspeakerboksen formentlig kommet på overarbejde.
SØNDAG KUNNE HAN, som alle de andre sidde og gribe sig i sit flotte skæg over, at bolden bare ikke ville ind.
Foto: Sportsphotos.dk
Der manglede kvalitet. Som om at troen på at bolden ikke ville ind, havde gjort sit indtog hos AGFerne.
For opspillene var jo fantastiske. Sebastian Jørgensen helt fri på mållijen omkring gæsternes mål, lagde en perfekt aflevering til Frederik Emmery, men det mål han scorede i februar i opgøret mod OB dengang, med kampstart klokken 21, endte denne gang langt fra målet.
Som om det blev for nonchalant.
MEN HJEMMEHOLDET VAR heller ikke færdig med at lukke mål ind og OB havde overhovedet ikke udfordret Mads Hedenstad endnu. De havde ikke haft en afslutning. Det gør jo ikke noget, når tilfældighederne opstår ud af ingen.
Men pludselig var han fri igen, ham tyskeren med Arp til efternavn og jo, så scorede han da bare.
Fortjent, nej! Fair, nej! Men det er ikke det fodbold handler om.
Første halvleg blev til anden halvleg og mange sad og undrede sig over hvorfor Mikael Anderson, ham islændingen der blev hentet hjem fra Sverige, ikke kom på banen. Cheftræneren havde sine forklaringer, noget med dispositioner, kramper og meget andet.
På banen fortsatte mestrene ikke med samme kraft. Vejret var frygtelig, anføreren kom på banen, forsøgte og forsøgte, men intet virkede.
UDLIGNINGEN KOM DA godt nok, Carstensen med en firsttimer på Magnus Knudsens forarbejde, men der manglede det afgørende. Troen. Alt blev panisk, tilfældigt, halvt udført. Tobias Bech var billedet på dette.
Usynlig, ikke til stede, men tænke sig hvis han havde scoret til allersidst, så havde historien været anderledes og pludselig havde fortjent og fair fundet deres rette plads.
Foto: Sportsphotos.dk
Nu forlod tilskuerne kampen med en nogenlunde smag i munden. Nuvel, placeringen i tabellen er ikke god, men vi er gode til at spille uafgjort og så kan vi fokusere på torsdagens kamp.
TÆNKE SIG HVIS de pludselig genfinder kvaliteten der! Sæsonen er kun lige begyndt, men hverdagen har for alvor ramt og i den handler det om 90 minutter, ikke om fortjent eller fair…