MODSTANDER: Det er formentlig ikke en klub der vækker genklang hos mange og da slet ikke AGF-fans.
Albanske KF Egnatia er modstanderen på klubbens lånte hjemmebane i Randers, torsdag aften med kampstart kl. 21, når næste runde af Conference Leagues ligaspil skal afvikles.
Første kamp endte som bekendt med et knebent nederlag i Gent, hvor man tabte med 0-1 og nu venter næste interessante modstander så.
På papiret et langt mere ukendt mandskab, der dog i seneste runde hjemme i Albanien, fik 1-1 mod ulvene fra Herning.
FAKTA OM EGNATIA
Klubbens navn: Klubi i Futbollit Egnatia
Antal mesterskaber: 3
Antal pokaltitler: 2
Europæisk debut: 2023
Klubbens vej til Conference League
CL-kvalifikation: Sejr over Petrocub fra Moldova med samlet 7-2 og, nederlag til Celje fra Slovenien efter straffesparkskonkurrence
Europa League-kvalifikation: Samlet sejr over Shamrock Rovers fra Irland på 6-4 og nederlag til norske Lillestrøm i playoff.
Den første kamp i Conference League hjemme mod FCM endte med 1-1
Men det er første gang nogensinde at De Hviie møder en albansk modstander og hvem er denne grønklædte modstander så?
Ubeskrevet blad
Man skal ikke ret mange år tilbage, før at klubben var et fuldstændigt ubeskrevet blad hjemme i Albanien. Men FK Egnetia anno 2026, er en helt anden historie, for klubben der hører til i byen, Rrogozhinë.
Man er kan kalde sig tredobbelt albansk mester og man er i gang med at spille Conference League.
Det er ellers kendetegnende for albansk fodbold at mesterskaberne har været fordelt imellem de to store traditionsklubber KF Tirana og Partizani Tirana.
Det er modsat AGF’s modstander torsdag, klubber med lange historier og store lokale rivaliseringer og ikke mindst talrige nationale mesterskaber.

Usynlig klub
Egnatia derimod, har i størstedelen af sin levetid, på ingen måde været speciel synlig i albansk fodbold.
Det er en klub der primært har begået sig i de lavere rækker.
I sæsonen 2016/17 vandt Egnatia således den tredjebedste række.
Fire år senere fulgte så oprykningen til den bedste albanske række, Kategoria Superiore efter en førsteplads i den næstbedste række.
Nu begyndte der så at ske noget for klubben, der har hjemmebane på Demrozi Stadium, hvor der er plads til bare 4.000 tilskuere.
Første nationale trofæ
For i sæsonen 2022/23 vandt klubben den albanske pokalturnering. Det var klubbens første nationale trofæ nogensinde.
Men man var kun lige begyndt. Året efter kom det helt store gennembrud. Her vandt man nemlig en helt uhørt historisk The Double, da klubben snuppede både mesterskabet og pokalturneringen.
Sæsonen efter fortsatte man ved at vinde endnu et mesterskaber og i sidste sæson, fuldendte man så mesterskabshattricket, med sin tredje ligatitel på stribe.
Den lille albanske klub fik sin europæiske debut i sommeren 2023. Her mødte man armenske Ararat-Armenia i Conference League-kvalifikationen.
Bosnisk endestation
Man blev dog elimineret efter straffesparkskonkurrence, efter at begge opgør var endt uafgjort.
Man debuterede året efter i Champions League-kvalifikationen, hvor bosniske Borac Banja Luka blev endestationen.

I 2025/26-sæsonen eliminerede man Dinamo Minsk fra Belarus i Conference League-kvalifikationen, inden slovenske Olimpija Ljubljana satte en stopper for den sæsons europæiske muligheder.
Ligesom AGF, har holdet lagt på, ved at tage endnu et skridt og kvalificere sig til Conference Leagues ligafase for første gang.
Mange nationaliteter
Her indledte man hjemme med at spille 1-1, i en kamp hvor FC Midtjylland burde og skulle have vundet klart.
Albanerne er samtidig præget af spillere fra mange forskellige destinationer.
Man kan blandt andet finde spillere fra Brasilien, Belgien, Elfenbenskysten, Kosovo og Costa Rica, så der er en vis international profil over mandskabet.
Den mest prominent af alle disse, er den 30-årige brasilianske midtbanespiller Fernando Medeiros.
Han har gennem flere sæsoner været en del af Egnatias europæiske eventyr. Man kunne også nævne den albanske målmand Mario Dajsinani på 27 år.

Foto: Ukendt
Belgisk topscorer
Hvad angår mål i denne sæson, er det den belgiske angriber, Alessandre Albanese der har lavet fire mål.
Den albanske angriber, Karim Loukili har lavet tre mål og den 22-årige midtbanespiller fra Elfenbenskysten, Ibrahim Diabaté har lavet to mål.
Holdets cheftræner er den 51-årige albaner, Nevil Dede.



