BRØNDBY STADION: Det blev desværre ikke en gentagelse af opgøret den 10. maj, da AGF søndag aften gæstede Brøndby Stadion og fortjent tabte med 2-0.
Det erkendte forsvarsspilleren Frederik Tingager da også, da han udtalte sig til Viaplay efter kampen.
For han var mildest talt skuffet over den præstation holdet lagde for dagen i arvefjendeopgøret;
Spiller bare bolden rundt!
– Det er en skuffende indsats. Vi taber, og vi spiller bolden rundt og rundt uden at blive farlige. Det var bare én af de dage, forklarede han til Viaplay.
Det var især skarpheden der manglede ifølge forsvarsprofilen, samtidig med at holdet generelt manglede at skabe nogle chancer;
– Vi mangler nogle afslutninger på mål, noget mere skarphed og den sidste kvalitet på den sidste tredjedel af banen, lød hans analyse.
Dårligt forsvarsspil
Derudover var han ikke tilfreds med måden som værterne kom foran med 1-0 på, for der var han ikke tilfreds med defensiven;
– Så kommer de foran på et mål, hvor det bare er virkelig dårligt forsvarsspil, lød den kontante analyse videre fra Frederik Tingager til Viaplay.
Med nederlaget forstummer snakken om en mulig top-6-billet også, men ifølge Tingager, er der slet ikke blevet snakket om dette på Fredensvang;
Ikke snakket top-6
– Der er ikke mange, der har snakket top seks i de seneste uger i AGF. Det har været én kamp ad gangen, fordi vi har bragt os i den her situation. Så lige nu ser det svært ud, men selvfølgeligt er top-6 målet.
– Man kan ikke rende rundt i en klub som AGF, uden at drømme om top seks. Det siger sig selv, men der er et stykke vej endnu, lød den umiddelbare vurdering fra forsvarsstjernen.
Århusianerne har ellers været igennem en god periode, med 2 sejre og en uafgjort i de sidste tre kampe. Men det kunne man ikke se søndag aften, hvor offensiven på ingen måde fungerede;
Et skridt tilbage
– Det er skridt tilbage, men nu skal vi heller ikke gøre det værre, end det er. Vi møder også et godt Brøndby, så respekt til dem. Det er altid svært at komme her på Vestegnen.
– Så lad os slå lidt koldt vand i blodet. Lige nu er det i følelsernes vold, men lad os kom hjem og evaluere, så vi kan kigge fremad, sluttede AGFs stærke forsvarsspiller.
Frederik Tingager og AGF kan jagte oprejsning allerede på torsdag i Conference League, når Braga kommer på besøg i Randers og så møder man næste søndag AC Horsens på Ceres Park Vejlby.
Denne artikel er bragt i samarbejde med Gawistik




