Glad Ea Rasmussen efter ny scoring: – Man skal nok ikke vænne sig til at jeg scorer…

Midtbanespilleren scorede for anden kamp i træk, da AGF slog Viborg FF i KvindePokalen. Hun var glad for sejren, men mener stadigvæk holdet skal rykke sig

AW
Alexander Witved
22. oktober 2026 · 11:59
Del
Midtbanespilleren Ea Rasmussen leverede en smuk scoring fra distancen, da hun bragte AGF på 0-2 i udekampen i KvindePokalen (arkivfoto) / Foto: Sportsphotos.dk

KUNSTGRÆS LISEBORG: Hun er tilsyneladende rendt ind i en god stime, AGFs defensive midtbanespiller, Ea Rasmussen.

I weekenden scorede hun det udlignende mål mod ASA i A-Ligaen og onsdag aften bragte hun De Hviie på 0-2, i udesejren på 2-3 over Viborg FF i KvindePokalen.

FansAGF.dk fangede hende efter kampen, for at høre om hun så også havde påbegyndt en sådanne stime;

Fedt at bidrage

– Det ved jeg sgu ikke, men det er fedt at bidrage lidt mere fremme på banen og hjælpe holdet til en sejr på den måde. Men det er nok ikke noget man skal vænne sig for meget til, grinede hun indledningsvist

Generelt er pokalkampe mod lavere rangerende mandskaber kendt for at være besværlige og man skal ikke forvente bare lige at gå videre og det kunne midtbanespilleren også nikke genkendende til efter onsdagens sejr;

Resultat det vigtigste

– Det var også en svær kamp i dag. Det er altid svært at møde et ungt, sultent hold, hvor forholdene er lidt anderledes end vi plejer, så pokalkampe er altid en udfordring.

– Men vi får et resultat og det er det vigtigste i forhold til at holde drømmen om pokalen i live.

– Kom de så med det du forventede?

– Ja, egentlig. De gjorde det godt, havde en del fart og spillere med god teknik. Man kan godt mærke de er et hold med pil opad, som gjorde det svært for os i perioder.

Holdet skal rykke sig

Det har på ingen måde kørt for AGF i A-Ligaen i dette efterår, hvor holdet har en sejr i A-Ligaen og i KvindePokalen, så fik holdet tanket noget selvtillid med 2-3-sejren?

– Man tanker altid selvtillid med en sejr, så ja. Men vi skal stadig have rykket os nogle gevaldige skridt de næste par uger for at få afsluttet sæsonen godt. Det her var et lille skridt på vejen mod det.

Sejren vigtigst

– Det sidste kedelige spørgsmål, men hvad kan I tage med fra en 2-3-sejr ude over Viborg, frem mod de kommende kampe?

– Det vigtigste var sejren og det at vi gik videre. Så evaluerer vi i løbet af ugen på hvad vi gjorde godt og hvor vi skal være skarpere, sluttede målscoren til 0-2 over for FansAGF.dk.

Det er som sagt på tirsdag i A-Ligaen, at holdet næste gang skal spille, det er en udekamp mod Tigrene fra FC Nordsjælland i Farum.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag