Hvis lederne i AGF trådte frem, ville man måske ikke tænke tilbage på maj måned længere….

LAD OS STARTE DENNE historie med at at se tilbage på startopstillingen til sidste sæsons hjemmekamp mod Viborg der endte med 6-2.

Mads Hedenstad – Eric Kahl, Frederik Tingager, Felix Beijmo – Frederik Emmery, Kristian Arnstad, Magnus Knudsen, Gift Links – Tobias Bech, Sebastian Jørgensen og Patrick Mortensen.

UGEN FØR,: da AGF vandt med 2-0 i Brøndby og sikrede sig mesterskabet, hed den Jesper Hansen – Eric Kahl, Henrik Dalsgaard, Felix Beijmo – Gift Links, Kevin Yakob, Magnus Knudsen, Jacon Andersen – Kristian Arnstad, Tobias Bech og Patrick Mortensen.

To hold fyldt op med ledere og vindertyper der ville have det her mesterskab. To hold fyldte med spillere der var klar til at gå igennem ild og vand for dette.

Man havde samtidig også nogle klare ledere, der var samlingspunkter i eksempelvis Patrick Mortensen og Henrik Dalsgaard, samt ledere der vidste hvordan tingene skulle gøres i Frederik Tingager og Nicolai Poulsen (selvom denne reelt var skadet hele vejen igennem!).

LAD OS KIGGE PÅ holdets opstilling søndag i Randers: Mads Hedenstad – Eric Kahl, Luka Callø, Colin Rösler – Frederik Emmery, Markus Solbakken, Magnus Knudsen, Rasmus Carstensen – Kristian Arnstad, Sebastian Jørgensen og James Bogere.

Med al respekt for den startopstilling, så ville tre af dem muligvis have været i startopstillingen i sidste sæson, resten havde varmet bænken, hvis de overhovedet havde været i klubben!

De ville simpelthen ikke have været i betragtning til startopstillingen. Man kan naturligvis altid diskutere Hedenstad over for Hansen og Emmery over for Andersen.

Men ellers er dette groft sagt reserverne, eller udlejede spillere, eller tilmed en spiller, der slet ikke spillede kamp på det tidspunkt i Sverige, hvor AGF altså beseglede mesterskabsskæbnen…

DER ER NU SPILLET fem runder af den nye sæson. For de fans’ vedkommende, der endnu ikke har forladt Rådhuspladsen eller Tangkrogen i deres drømme og tanker og som stadigvæk går rundt og mindes den fede tid.

Der må konklusionen nok være, at de desværre nok skal åbne øjnene op og erkende at tingene har ændret sig markant, siden de dage.

Det handler ikke kun om at mestrene har sagt farvel til vitale spillere, som Beijmo, Dalsgaard og Mortensen. Det handler også om deres potentielle afløsere, ikke har formået at levere på samme høje niveau.

At holdets nye anfører og at de generelle leder på mandskabet, eksempelvis i Randers viste, at de ikke favner holdet på samme måde som forgængerne og det er i den grad der hovedparten af problemstillingerne opstår.

DET HANDLER OM AT de spillere man har investeret i, her noget tid efter, virker som de nemme løsninger.

I hvert fald har ingen af dem vist sig frem, som løsningerne der bare har taget en position på banen, og sagt at dette er vedkommendes. Måske i virkeligheden for meget for langt, men omvendt siger det måske også meget.

Der er naturligvis forskellige grunde til dette. Men når man som eksempel tænker på at der blev investeret 15 millioner i Mikael Anderson, så har afkastet hidtil ikke været imponerende. Han har i hvert fald ikke grebet taktstokken og vist sig som en leder

Århus-drengen, 33-årige Jens Jønsson har leveret varen periodevis, men midtbanespilleren er så åbenlyst heller ikke hentet ind som stamspiller.

Rasmus Carstensen gjorde det godkendt i torsdags og udlignede også i sidste weekends hjemmekamp mod OB, men var så helt væk søndag i Randers. Han er på vej tilbage fra en skade, men stadigvæk var præstationen i går meget skuffende.

Mikael Anderson var skadet søndag og kom derfor ikke på banen og forsvarsspilleren Colin Rösler har endnu ikke formået at levere den vare, der blev talt om til de helt store overskrifter, da Carsten V Jensen hentede ham i Sverige.

DERFOR SIGER DET OGSÅ sig selv, at man med det nuværende materiale, ikke burde gribe ud efter en top-placering.

For hvor skal det komme fra, når cheftræneren efterhånden har prøvet alle spillerne på banen og de stadigvæk kun ligger på 10. pladsen med 3. point! Bare se på de forskellige konstellationer afprøvet i forsvaret…

Af samme grund udviser Jacob Poulsen heller ikke usikkerhed eller panik, men hvorfor skulle han også gøre det. Han sagde allerede i opstarten, at sidste sæson var en meget stor toppræstation og at der i denne, vil komme mange bump.

Netop bumpene har han haft meget ret i. Indtil videre har der vel groft sagt ikke været andet.

Han ved selvfølgelig også godt, hvad virkeligheden er oppe på mahognigangen hos Carsten V Jensen og det budskab der kommer derfra, når transfervinduet lukker, vil formentlig ikke overraske os fans.

DERUDOVER ER UNDERTEGNEDE også sikker på, at man havde håbet/forventet at der ville komme nogle store salg denne sommer.

Foranlediget af den tro, at enkelte spillere skulle have været på banen og præsteret til VM.

Her tænkes der naturligvis på norske Kristian Arnstad og svensk/irakiske Kevin Yakob.

Desværre har norske Arnstad kæmpet med at holde niveauet. I kampen hjemme mod portugisiske SL Benfica, brillierede han og viste et vanvittigt højt niveau.

Her var han reelt på niveau med gæsterne, hvorefter han i den næste kamp ude mod Randers, på ingen måde levede op til dette.

HVIS MAN ER EN profil som Kristian Arnstad og gerne vil videre ud i det store Europa, der hvor pengene mangedobles i forhold til Superligaen, skal bundniveauet hæves gevaldigt!

Det er der hvor man i kampene ude mod Randers ellers Viborg, skal vise kvalitetsforskellen.

Midtbanekollegaen Kevin Yakob er formentlig ude i nogle måneder endnu og derfor er det naturligvis også udelukket at han skal kunne sælges.

Derfor kunne et muligt salg i dette vindue være Frederik Emmery, men så er 20 minutter, med hans tilhørende svage afslutning over mål mod Randers, naturligvis ikke nok.

DEN GODE EMMERY er uomtvisteligt et stort talent, men det duer ikke at man efter 20 minutter i Randers siger tak for i dag og melder sig ud.

Indtil da havde han disket op med lækkerier og som sagt en afslutning, men da værterne begyndte at sætte dobbelt-opdækning på ham og dermed fik ham sat ud af spillet, gik det helt galt.

Men hvad er det der sker på dette hold. På de sociale medier påpeger mange at der mangler sult og lederskab og herfra er man tilbøjelig til at give dem ret.

Sulten burde være stor efter at vise, at sidste sæson ikke var en tilfældighed, men efter fem runder, begynder man langsomt at tænke sit.

For når der ikke er nogen af de tilstedeværende ledere på banen, der hanker op i de øvrige, jamen så bliver det svært.

FOR HVEM ER DET så, der skal tage ansvaret. Hvem kan man kigge i øjnene og stille spørgsmålet til?

Er det forsvarsspillerne Luka Callø, Eric Kahl og Colin Rösler, der har brug for alle ressourcerne i kampen på at undgå at lukke de statistiske to mål ind, som man har gjort i seks ud af de seneste otte kampe.

Måske er Eric Kahl udpeget som en del af anførergruppen, men han viser sig ikke frem som en leder udadtil. Han er i denne sæson kommet i menneskehænder, fordi han ikke har nogen til at læne sig op af.

Der er ikke nogen Tingager eller Dalsgaard. De to sidstnævnte har og havde en karisma og attitude, som svenskeren ikke når i nærheden af og det savnes i en kamp, hvor han tilmed var en AGF’s ringeste.

Man burde vel pege på tysk/norske Colin Rösler, men indtil videre, er det da ikke lederevner han udstråler. Han skal måske lige have et par kampe mere, men indtil videre skal han kæmpe for overhovedet at starte inde..

PÅ MIDTBANEN KUNNE MAN antage at Magnus Knudsen, en af sidste forårs største profiler på midtbanen, ville have let ved at byde ind her. Men ak og ve, præstationerne har på ingen måde været gode nok til, at man ser ham i den rolle.

Man savner faktisk Nicolai Poulsen. Muligvis usympatisk, men en fodboldspiller der brænder igennem, markerer sin tilstedeværelse og ikke altid er grammatisk korrekt når han udtaler sig.

Men han ville aldrig tolerere præstationen søndag eftermiddag og det ville uden tvivl, ramme medspillerne.

Markus Solbakken er en interessant spiller, han får flere og flere chancer fra start i Superligaen, men søndag var han fuldstændig usynlig. Så en ledertype er han heller ikke.

RASMUS CARSTENSEN OG Frederik Emmery er interessante spillere, der kan det der kræves af dem på deres positioner, men også de viste tydeligt imod Randers, at det heller ikke er her, man finder roen og vildskaben.

I front har man tre spillere, James Bogere, Sebastian Jørgensen og Kristian Arnstad, der rent faktisk er holdets anfører.

Da man valgte at give norske Arnstad rollen, var tanken helt sikkert rigtig. Udfordringen er bare, at det hæmmer ham mere end det gavner.

Arnstad udviser ikke roen som den 15 år ældre Patrick Mortensen udstrålede og udtrykte, når han stillede op til interview. Han er tør og giver ikke af sig selv. Man finder ikke den samme autoritet i ham, som man i alle årene, fandt i Paddy.

NU HAR ARNSTAD VÆRET anfører andre steder, men i AGF mangler der meget. Han skal gå forrest i kampene, råbe og dirigere og vise, at han vil gøre alt for at få et resultat, det ser man ikke fra ham.

Dermed siger det sig selv, at man mangler dem på Fredensvang. Dem der siger stop!.

Det skete ikke i Randers, hvor man end ikke formåede at hanke op i sig efter efter man havde reduceret, eller da man kom en mand i overtal.

Frustrationerne var til at mærke på Tobias Bech efter kampen, men samtidig var der også sådan lidt en “hvad-skal-vi-gøre-“attitude. Den havde ikke været der i sidste sæson.

Nej, i denne sæson skal man langt væk fra maj i år og i stedet kigge fremad og erkende at de rigtig kedelige pladser kan komme i betragtning i denne.

Både grundet de mange kampe, men også fordi det bliver sværere og sværere at se hvornår fodbolddirektøren vil købe nyt blod ind.

Han har uden tvivl forsøgt, han har uden tvivl afleveret buddene, men lige nu er AGF bare ikke en særlig attraktiv adresse. Det havde helt sikkert hjulpet med Champions League eller Europa League.

DERUDOVER SKAL DER KASTES penge efter stadionet i Vejlby, det lånte i Randers og så det nye i Kongelunden.

Derudover skal man til nye spillere, sælge en pakke for fremtiden på Fredensvang, hvor resultaterne i den igangværende sæson har været uafgjorte og nederlag.

Så er det ikke nemt. Derudover så var det også tydeligt søndag eftermiddag, at der lige nu er lang vej til at et hold bliver sat sammen, der både har troen, kvaliteterne og evnerne i forhold til at få resultaterne.

DERFOR ER DET OGSÅ forståeligt, hvis folk sidder og er bekymret for de forestående hjemmekampe mod FCM og Silkeborg.

To hold der ligesom AGF kan og skal have de tre point, hvis ikke de skal sættes i topstriden og samtidig undgå at blive en del af bundstriden. Det havde jo været utopi at skrive for bare et halvt år siden…

Men det er der vi er i august 2026. Det er nu lederne skal træde i karaktér, vi vil nemlig gerne se dem…