FREDENSVANG: Man kunne overhovedet ikke mærke det på ham efter torsdagens åbne træning for medier og fans på Terp Skovvej.
For selvom der var godt med medier på træningsanlægget, hvor AGF-FANS naturligvis også var til stede og kommunikationschef Christian Thye Petersen virkede til at være småstresset, var der intet at mærke på cheftræneren.
På søndag kan han i drømmenes verden, hvis FCM taber i Farum, stå i den situation at han kan være manden der fører holdet til mesterskabet, for første gang i 40 år.
Intet nyt på skadesfronten
Men inden snakken for seancen for alvor begyndte, kunne man notere sig at Tobias Mølgaard tidligt forlod træningen.
Rasmus Carstensen befandt sig i fitnessrummet, Stefen Tchamche havde trænet for sig selv og Markus Solbakken havde deltaget sammen med de andre.
Men ifølge cheftræneren kommer Carstensen, Tchamche og Solbakken ikke i kamp i foråret.
Men hvad gør Jakob Poulsen og staben til at gøre, for at holde bibeholde roen og undgå at slå det stort op?
– Jamen det kommer vi ikke til, at slå det stort op, for vi har altså ikke opnået noget endnu, altså vi har opnået som udgangspunkt en fin andenplads, men det er jo ikke helt det vi sigter efter i øjeblikket, det skal vi da gerne indrømme, lagde cheftræneren for med.
Den gode præstation
– Men altså vi tager til Brøndby Stadion på søndag og holder fokus på det det drejer sig om, nemlig at leverer en god præstation og forhåbentlig er den gode præstation nok til at vi også får tre point med hjem til Århus.
– Alt andet lige, så ser det jo også fornuftigt ud, inden kampen hjemme i sidste runde mod Viborg.
– Hvordan kommer I til at forberede spillerne på de scenarier der kan opstå i forbindelse med kampen der spilles før jeres søndag, når FCM tager til Farum. Fortæller I noget til spillerne, eller finder de selv ud af det?
Spillerne opdager det selv…
– Det er jeg sikker på at de selv nok skal opdage. Det tænker jeg de har tid nok til at opdage inden vi rammer Brøndby Stadion, så det er jeg sikker på at de har helt styr på inden. Det behøver jeg ikke at bruge tid på.
– Men naturligvis er der nogle scenarier; vores udgangspunkt bliver at lige meget hvad der er sket i den tidlige kamp i Farum, jamen når vi så entréer Brøndby Stadion, er det for at vinde den kamp.
– Om de taber eller spiller uafgjort, så er det fordelsagtig for os at vinde og skulle de vinde, jamen så skal vi også ud at vinde, så det er meget simpelt.
Eventuelle muligheder
– Det giver ikke som udgangspunkt en anden tilgang til det, men det er klart at desto længere frem i kampen vi kommer, så kan det være at vi som jeg tidligere har sagt eksempelvis mod Sønderjyske, at vi skal se på hvad der er af muligheder.
– Men det forholder vi os til når vi står i det, hvor scenarierne opstår og så må vi se hvad muligheder vi har.
– For er der også noget med spillet på banen, er vi i et godt momentum hvor vi presser på eller står vi nede i egen butik og kæmper for det vi har.
– Tror du det kan forstyrre forberedelserne inden?
– Nej, det tror jeg ikke. Der vil altid være nogen der spiller før andre og spillerne vil naturligvis følge med i det og se hvordan det går…
– Men igen, det er jo ikke i hver runde, at I kan blive dansk mester…!
Kampen skal vindes
– Nej det er jo klart og det giver da et ekstra element at det kan blive en mulighed. Men lad os nu lige først lige se det an, når vi træder ind på Brøndby Stadion, for alt andet lige forventer jeg at vi skal over og vinde, for stadigvæk at kunne afgøre det til sidst.
– Så du fodbold i mandags?
– Ja det gjorde jeg. Det er ikke overraskende at jeg ser fodbold, det vil min kone derhjemme også give mig ret i. Der bliver set en del fodbold, om det er Premier League, Champions League eller bare Superligaen. Så, det er ikke overraskende at jeg så det.
Var du lige så nervøs som os andre, der også så kampen?
– Jamen selvfølgelig håbede jeg på at Viborg kunne gøre et eller andet, bare tage nogle point. Det vil da være mærkeligt at sige andet, så selvfølgelig var det dejligt at det også lykkedes dem, sluttede han og konstaterede med et smil at mødet med de skrivende medier gik overraskende hurtigt.
Søndag bringer vi her på siden et interview med Patrick Mortensen, som han gav efter torsdagens træning.




