Jakob Poulsen inden mødet med det belgiske tophold: – De er komfortable med bolden

På pressemødet inden kampen mod KAA Gent, lagde cheftræneren ikke skjul på at det er ligafasens sværeste modstander. Han pointerede dog også tidligere på dagen, at Superligaen er vigtigst for klubben

AW
Alexander Witved
14. oktober 2026 · 22:39
Del
Jakob Poulsen under holdets træningssession på KAA Gent Arena tidligere onsdag. Ingen tvivl om at der kommer ændringer i forhold til kampen i mandags / Foto: AGF.dk

GENT, PRESSEMØDE: Det er ikke en hvilken som helst modstander, som AGF står over for torsdag aften i Gent, når århusianerne spiller på udebane i liga-spillet i Conference League.

Det forklarede han på pressemødet onsdag forud for kampen, som også FansAGF.dk overværede på AGF Play;;

Defensivt stærke

– Som vi ser det, er det selvfølgelig et meget solidt hold. De giver ikke modstanderne ret mange muligheder, og det har de i hvert fald ikke gjort i denne sæson. Et meget stærkt defensivt hold.

– Samtidig synes jeg, at de er meget komfortable med bolden. De har nogle midtbanespillere, som virkelig gerne vil være en del af spillet og involvere sig.

– De bevæger sig meget rundt på banen, forklarede cheftræneren på pressemødet.

Her forklarede han også at det er et hold der vægter indlæg højt og presser voldsomt inde i modstanderens felt;

AGF skal op imod et meget spillemæssigt stærkt belgisk hold i Conference League, der ikke lukker mange mål ind på hjemmebane. Omvendt er der også et modstander som AGF bør kunne konkurrere imod, udtalte cheftræneren om sit mandskab på pressemødet. Billedet er fra en hjemmekamp tidligere på sæsonen i Randers i Europa
Foto: Sportsphotos.dk

– På den sidste tredjedel af banen er de et hold, der elsker at slå indlæg i feltet og lægge et stort pres på modstanderne inde i feltet. Sådan ser jeg dem.

Cheftræneren fremhævede det belgiske tophold fra Jupiler League, som den sværeste modstander i ligafasen. Her møder De Hviie også Egnatia, Braga, Brann, Twente og Inter Escaldes.

SL Benfica niveauet over AGF

– Da vi mødte SL Benfica i Europa League-kvalifikationen, mødte vi et hold der var et niveau over os, det må vi bare erkende.

– Nu gælder det Conference Leagues ligafase. Vi ved godt, at kampen i morgen (torsdag, red.) efter min mening bliver den sværeste kamp, vi kommer til at stå over for i denne ligafase.

På pressemødet fortalte han også at det var stort for ham personligt, at være med i Conference League, eftersom han stadigvæk var relativ ny som cheftræner.

Vil vise AGF’s fodbold

– Men det er stadig et niveau, der passer os bedre end nogen af de tidligere modstandere, og jeg synes, at vi kan konkurrere mod dem.

– Vi vil vise os frem og vise den måde, vi gerne vil spille fodbold på, forklarede han.

Anfører Kristian Arnstad indledte mandagens flotte 3-0-sejr over Sønderjyske i Superligaen. For det er stadigvæk den hjemlige turnering der er vigtigst for århusianerne, da det er den der gør, at man også næste år muligvis kan deltage i mere europæisk fodbold
Foto: AGF.dk

Til Århus Stiftstidende forklarede han tidligere onsdag i forbindelse med holdets træning på Gents hjemmebane, hvilken turnering der er holdets vigtigste, grundet den svage sæsonstart;

– Vi har samtidig også en situation i Superligaen, hvor vi ikke har samlet nok point sammen, det skal vi også huske at have respekt for.

– Det er den der skal gøre, at vi forhåbentligt også næste år kan komme i et gruppespil via det eller pokalturneringen. Så det er svært.

– For vi skal i hvert fald være stærkt besat på søndag, udtalte Jakob Poulsen til Århus Stiftstidende

Kampen spilles som bekendt torsdag aften på KAA Gent Arena og kan ses på Disney+ (ESPN)

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag