CERES PARK VEJLBY: Hun havde en udstråling og en attitude og et klart budskab hun skulle ud med, efter lørdagens hjemmesejr på 4-2 over oprykkerne fra FC København.
Wingbacken Sofie Jørgensen, 27, scorede målet til 3-0 og leverede ligesom resten af holdkammeraterne i hvide trøjer en stærk indsats, da sæsonens første sejr kom i hus.
Da hun efter kampen og efter at have at givet en masse autografer, udtalte sig til FansAGF.dk, var det tydeligt at sejren betød superfedt meget;
Pissefedt med point på kontoen
– Sofie Jørgensen, så fik I endelig de tre point, hvilken følelse står du med?
– Det er bare pissefedt, at vi endelig kan putte nogle point ind på kontoen. Vi har spillet nogle gode kampe, men har ikke fået noget ud af det, nu får vi så endelig en sejr.
– Holdet har bygget på i de sidste par kampe, først defensivt og så lidt offensivt, nu kulminerer det så i eftermiddag, så det er bare pissefedt, indledte hun smilende og utrolig fokuseret.

Foto: AGF.dk
Udefra set virkede 4-2-sejren næsten for lille, når man så hvad chancer århusianerne ellers spillede sig frem til. Men det ville Sofie Jørgensen på ingen måde høre tale om;
Blev ved med at presse på
– Jeg syntes jo egentlig at fire mål også er vildt fedt og vi blev jo ved med at presse på.
– Så skal vi også huske tage med at vi tidligere har haft svært ved at score mål, så nu står vi her med flere forskellige målscorere, det skal vi tage med os som en kæmpe sejr.
– Hvordan oplever du kampen indefra, udefra virker det som en meget rodet omgang?
– Altså i første halvleg, jamen der sidder vi totalt meget på dem. Vi må så også erkende, at vi mister taget i slutningen af kampen.
Styr på det i første halvleg
– Men der kommer mange spilstop, udskiftninger og det gælder også fra deres side af, så der mister vi nok lidt fokus. Men jeg syntes aldrig at vi taber kampen.
– Den bliver rodet, som du selv siger, men det er også fordi de gør den rodet. Men altså i hele første halvleg, der føler jeg vi har styr på det.

Foto: Susan de Klerk
– I har været inde i en meget hård periode. I har tabt rigtig mange kampe, men mod FCM der vendte det så lidt, hvor finder I den vilje og indstilling som I tager med jer på banen i dag?
Ros til staben
– Der skal sendes ros tilbage til holdet og staben omkring os, for I vores gruppe, der tror vi på det hver dag.
– Vi tror på det som hold når vi går ind til træning og vi kæmper hårdt for det. Det har uden tvivl været en mega hård periode, men vi har aldrig gået ind til nogen kampe og haft den indstilling der hedder, at vi har tabt kampen fra start af.
– Så det har handlet om at få bygget noget selvtillid på, finde relationerne på banen, der er kommet mange nye spillere til, så det begynder vi at gøre nu og det er simpelthen bare super fedt, fortsatte hun.
– Hvad var tilgangen til kampen i dag? Var det pasningsfodbold, direkte fodbold eller hvad var det?
Offensivt udtryk
– Vi skulle have et offensivt udtryk, som er noget af det vi finder frem efter pausen i Midtjylland-kampen, men uden at forcere noget.
“Vi tror på det som hold når vi går ind til træning og vi kæmper hårdt for det. Det har uden tvivl været en mega hård periode, men vi har aldrig gået ind til nogen kampe og haft den indstilling der hedder, at vi har tabt kampen fra start af”
Målscorer Sofie Jørgensen, efter lørdagens vigtige 4-2-sejr over FCK i A-Ligaen
– Vi ville gerne sidde på spillet, men også gerne kigge fremad. Det syntes jeg vi gør i dag og så får vi noget produkt på.
– Nu gælder det FCN næste gang, det her resultat må da give en enorm selvtillid, eller hvordan ser du på dette?
– Det gør det helt sikkert. De er en trup der har tur i den, så der er noget vi skal kigge på der, men vi tager da helt sikkert en masse selvtillid med til den kamp.
Masser at spille for
Her på fanmediet har AGF’s A-Liga-mandskab fået meget kritik for præstationerne både i foråret, men så sandelig også her i den nye sæson, men hvordan ser Sofie Jørgensen på det og hvordan syntes hun holdet har tacklet det?
– Vi ser os selv som et hold der har en masse at spille for og det kan da godt være, at vi udefra har fået en masse kritik, eksempelvis af dig.
– Men når vi møder ind til træning og ser os selv i spejlet, så mærker vi at der er en enorm tro og ild i øjnene på os og vi tror på det her projekt og det er det vigtigste for os, sluttede en meget glad og lettet Sofie Jørgensen.




