Nicklas Backmann om forholdet til AGF’s fans: – Har haft et fantastisk forhold til dem…

Den 37-årige svensker sender store roser afsted og en stor tak for støtten. Klubben får også en kæmpe tak.

AW
Alexander Witved
10. oktober 2026 · 19:58
Del
Nicklas Backmann og AGF's fans har altid haft det samme værdisæt og det kunne mærkes hos svenskeren. Eksempelvis til sidst i karrieren, hvor skaderne ødelagde meget, men støtten var der konstant / Foto: AGF.dk

FREDENSVANG: De kommer helt sikkert til at savne ham på Terp Skovvej.

Men det gør fansene så sandelig også, når svenske Nicklas Backmann, 37, stopper som transitions- og assistenttræner hos AGF efter mere end 10 år i klubben, når spillerne går på julepause.

Da AGF i sidste sæson på Brøndby Stadion definitivt sikrede sig mesterskabet, måtte han også en tur ned omkring dem, hvor han fik en særlig hyldest.

Overfor svenske Fotbollskanalen sætter den nu tidligere forsvarsspiller således ord på, hvorfor det er at han tror at fansene har elsket ham så højt.

Backmanns væremåde

– Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med min måde at spille på, men det vil jeg gerne tro.

– Jeg har hele tiden haft et fantastisk forhold til dem, og jeg er altid gået ind til tingene med en indstilling om at gøre alt, hvad jeg kan.

– Det er ikke altid, at jeg gør det godt, men jeg forsøger altid at gøre mit bedste.

– Men det stemmer også overens med deres værdier, så jeg har hele tiden følt en utrolig stor opbakning, forklarede han blandt andet til den svenske tv-kanal.

Danmarks bedste fans, naturligvis AGF’s, har altid elsket svenske Nicklas Backmann. Ifølge svenskeren er det muligvis fordi hans værdier matchede fansenes og fordi han altid giv alt på banen…
Foto: Sportsphotos.dk

Fansene fantastisk

Her beskriver han også den opbakning han oplevede til sidst i hans karriere, hvor skaderne hobede sig op, men støtten den var der hele vejen igennem;

– I slutningen af min karriere, hvor jeg var meget skadet, var de også fantastiske. Det har været et særligt forhold, og jeg kommer til at savne det.

– Jeg har også mærket stor opbakning fra klubben, som altid har ønsket det bedste for mig, sluttede Niklas Backmann.

110 kampe

Svenskeren kom til AGF i 2016 fra et ophold i kinesisk fodbold, hvor han spillede, indtil han lagde støvlerne på hylden i 2021.

I alt nåede den svenske forsvarsspiller 110 kampe for De Hviie, hvor han noterede sig for fire scoringer og fire oplæg.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag