FREDENSVANG: Det har været en spændende lørdag, for den 20-årige midtbanespiller Milla Højløkke Ahrenholt.
Lørdag formiddag valgte hun at stoppe i Kolding IF, efter en gensidig aftale med klubben og med jagten på mere spilletid. Få timer gik der, før at AGF på deres hjemmeside kunne melde ud, at hun fortsætter der.
Retur til AGF
Hun vender dermed tilbage til AGF og bliver den nyeste tilføjelse til A-Liga truppen.
Den 20-årige midtbanespiller har tidligere været en del af AGF’s ungdomsafdeling, hvor kun kom igennem klubbens akademi og fik også debut på førsteholdet.
Desværre var der begrænset med spilletid i klubben og derfor søgte hun mere af dette og fandt det i Kolding IF.
Masser af erfaring
Nu vender hun dog hjem til Aarhus på en ny aftale. Det blev i sidste sæson til spilletid i 18 kampe.
Milla Højløkke Ahrenholt – har trods sin unge alder – allerede opbygget værdifuld erfaring fra A-Ligaen, ligesom hun tidligere har repræsenteret Danmark på både U16- og U17-landsholdet.
Hos AGF, er chefen for kvindefodbolden, Daniel Lauridsen meget glad for at Milla Ahrenholt kommer tilbage;
Stor professionalisme
– Vi er rigtig glade for at få Milla hjem til AGF igen. Hun er en spiller, vi kender rigtig godt, og som passer stærkt ind i den måde, vi ønsker at spille på.
– Hun kommer med en stor professionalisme, som passer rigtigt godt ind i vores miljø og som vi ved fra tidligere, er en af hendes store styrker, indleder han.
– Derudover kender hun også klubbens kultur og værdier fra sin tid i ungdomsafdelingen i AGF og vi tror derfor, at hun vil glide ind i truppen hurtigt og igen gøre en forskel for AGF, slutter chefen for AGF Kvindefodbold til klubbens hjemmeside.
AGF møder jo Kolding IF i morgen klokken 11.30 på hjemmebanen i Vejlby og der er mulighed for at Milla Ahrenholt kan få comeback mod sin tidligere klub.
FansAGF.dk forsøger selvfølgelig i løbet af lørdagen, at få en kommentar fra manager Søren Kiilerich.



