Superligadommer Jakob Karlsen erkender manglende rødt

VAR var i den grad i centrum i opgøret i Farum, hvor hjemmeholdets norske wingback, Runar Norheim skulle have været udvist i første halvleg

AW
Alexander Witved
13. september 2026 · 22:01
Del
29-årige Jakob Karlsen, her fra et opgør i sidste sæson mellem AGF og Brøndby i Vejlby, havde ikke en heldig i aften søndag i Farum, hvor han i første halvleg skulle have udvist en FCN-spiller / Foto: Sportsphotos.dk

RIGHT TO DREAM PARK: Det er aldrig godt, når kampens dommer, efter de 90 minutter, er nødt til at stille sig op på tv og erkende, at vedkommende har lavet en brøler.

Men til trods for at dommeren i opgøret mellem FC Nordsjælland og AGF havde VAR indover, var det først på bagkant af opgøret, at han var blevet klogere på, hvad han egentlig skulle have gjort.

Norheim skulle være udvist

For over for tv-kanalen Viaplay, erkender Jacob Karlsen på bagkant af Superligaopgøret, at han skulle have haft det røde kort oppe af lommen og vist det til FC Nordsjællands Runar Norheim.

Situationen hvor den 21-årige FCN-nordmand skulle have haft direkte rødt, skete i forbindelse med et hjørnespark, hvor han gav sin landsmand i hvidt, Magnus Knudsen, en albue i brystet.

I første omgang reagerede dommeren ikke på det, men så blev han kaldt ud til VAR-vognen, men det resulterede blot i en advarsel og det var altså forkert, erkendte han efter kampen;

Til Viaplay forklarede han:

Det var norske Magnus Knudsen der af sin 21-årige landsmand Runar Norheim i forbindelse med et hjørnespark fik en arm i brystkassen… Der skulle dog lige færdigspilles en kamp, før dommeren erkendte at FCN-spilleren skulle være vist ud
Foto: Sportsphotos.dk

Ser det ikke live

– Jeg ser i virkeligheden slet ikke situationen live. Jeg får efterfølgende mulighed for at gense situationen, fordi VAR-dommeren kalder mig ud, og jeg ser den ved skærmen.

– Da jeg ser den derude, er det mit skøn, at det er et tjat.

– Nu har jeg haft mulighed for at gense situationen igen og er beklageligvis blevet bevidst om, at der er nogle faktorer og nogle vigtige nøgleting i den situation, jeg ikke fanger i selve frekvensen, forklarede han indledningsvist og satte så ord på hvad nøgletingene var:

Arm ført direkte i brystet

– Vi har blandt andet en hånd, der er knyttet og en arm der bliver ført direkte ind i brystet på AGF-spilleren.

– Vi er samtidig i en situation, hvor bolden slet ikke er i området, var Karlsens vurdering nu og derfor måtte dommeren så også gribe til erkendelsen, at kendelsen altså skulle have været en anden;

– Den rigtige kendelse ville, ifølge min vurdering her på bagkant, have været en udvisning til FC Nordsjælland-spilleren.

– Jeg vurderer på bagkant, at jeg laver et fejlskøn ude ved skærmen, desværre, lød det afslutningsvis fra den 29-årige Superligadommer over for Viaplay.

Om det havde betydning vides naturligvis ikke, men hjemmeholdet scorede to gange i anden halvleg og dermed fortsatte en alvorlig krise altså for mestrene.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag