Hvor kan det egentlig gå ufattelig stærkt i fodbold, eksemplet er AGF’s træningsanlæg fredag middag.
På forhånd var det varslet at træningspasset ville blive kort og det virkede da også ret tydeligt, at det kun var de startende spillere, der for alvor skulle ud og give den lidt gas. Fokus var på opspil og så fik Stefen Tchamche så også til sidst trænet nogle afslutninger.
Men billedet var tydeligt. Smilene var lidt større, overskuddet lidt større og troen på at det hele er på vej i den rigtige retning, markant større.
SUPERLIGAEN
13. SPILLERUNDE, SØNDAG D. 1. NOVEMBER KL. 18
BRØNDBY IF (5) – AGF (8)
Dommer: Sandi Putros
Linjedommere: Steffen Beck Bramsen og Alex Petersen
4. dommer: Svend Funder
VAR: Michael Tykgaard
AVAR: Dennis Wollenberg Rasmussen
Sted: Brøndby Stadion, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby
BIF-AGF, SENESTE FEM KAMPE: 0-2, 3-3, 2-1, 4-2 og 0-1
FansAGF.dk’s bud på Brøndbys opstilling (4-2-3-1):
Patrick Pentz – Oliver Villadsen, Raphael Canut, Frederik Alves, Mirko Divkovic – Bartosz Slisz, Max Ejdum – Marcus Younis, Mads Frøkjær-Jensen, Olti Hyseni – Jacob Ambæk
Cheftræner: Thomas Nørgaard
FansAGF.dk’s bud på AGF’s opstilling (3-4-2-1):
Jesper Hansen – Tobias Mølgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl – Frederik Emmery, Markus Solbakken, Kristian Arnstad (anf.), Jacob Andersen – Callum McCowatt, Tobias Bech – Stefen Tchamche
Skader: Kevin Yakob, Mikael Anderson, Nicolai Poulsen, Janni Serra
Cheftræner: Jakob Poulsen
TV: TV3+/Viaplay
Selvfølgelig godt hjulpet på vej af syv point i de seneste tre kampe og lige pludselig ude i det fjerne, der kan man skimte top-6. Det havde man altså ikke for en lille måneds tid siden.
Der var mødet med cheftræneren, heller ikke samtaler fyldt med samme overskud og store grin, for der var det tydeligt at spørgsmålene kun var kritiske og nej hvor var han træt af at svare på disse.
Men AGF var mesteren, der sensationelt lå i bunden og ikke kunne forsvare sig, ikke kunne skabe chancer og nåh ja, anføreren lå ned på midtbanen og hvorfor lå han så der?
Fredag handlede samtalen mellem pressen og cheftræneren om to spillere, en pokalkamp og naturligvis morgendagens opgør i Brøndby, et opgør der lige pludselig har fået store betydning for De Hviie.
Det har det altid. Det er et arvefjendeopgør, men det er også historien om to hold, hvor AGF som det ene er forsvarende mester og det andet, Brøndby IF, er ved at knække koden for at komme derop – igen!
Det er historien om at Brøndby-hold der svinger vanvittigt meget, men samtidig har gang i et meget spændende projekt.

Som for alvor kan åbne op foran top-6-drømmene igen for AGF’s vedkommende hvis de vinder søndag, men omvendt også kan sætte dem på standby igen, hvis ellers de blågule får hævnet det seneste møde i Brøndby.
Det var den 10. maj. Henrik Dalsgaard og Kevin Yakob scorede og nåh ja, AGF blev såmænd danske mestre.
Det var dengang, nu er historien og stillingen i Superligaen en helt anden. Århusianerne spiller Europa, det gør Brøndby ikke. De spiller begge med i pokalen og begge hold kæmper lidt med det i Superligaen.
Hjemmeholdet hentede i sommers mange nye navne, men det mangler stadigvæk sådan rigtig at klikke. I perioder spiller de flot fodbold og scorer mål, men generelt har man manglet det afgørende.
Men Brøndby er et pænt stykke fra de bedste, men trods alt syv point foran AGF og ingen tvivl om at det antal, vil de som minimum gerne holde det på, efter søndagens arvefjendeopgør.
Hvad er det så for en kamp AGF går ind til. Hvad skal man som fan forvente, for der venter altså et opgør mod Braga på torsdag i Randers i Conference League og dernæst et næsten endnu mere vigtigt opgør mod Horsens næste søndag i Vejlby.
De tager til Brøndby for at vinde. Det pointerede Jakob Poulsen fredag.
Men det bliver nok ikke for enhver pris og så længe man kan få pointet med tilbage til Århus, så er det sikkert også noget man kan leve med.

For holdet ser altså ind i en periode med svære og vigtige kampe og selvom det vil hjælpe rigtig meget med en sejr søndag, så er der ikke nogen, der mere end noget andet vil sætte en ære i at stikke en kæp i hjulet på mestrene, end de blågule.
Så derfor skal man nok ikke forvente nogen charmerende fodboldkamp.
Som Jacob Andersen udtalte det efter fredagens kamp, bliver det en kamp med fight og knald på, for ingen af holdene vil tabe den kamp.
Samtidig så ved AGF også når kampene bliver fløjtet op, om Viborg FF har givet dem en hjælpende hånd med en mulig sejr over AC Horsens eller om top-6 stadigvæk blot kan skimtes i horisonten.
Indtil da kan vi mindes den 10. maj, en sejr i Brøndby og et længe ventet dansk mesterskab, det kan ingen tage fra os, men vi gentager gerne resultatet søndag aften…
Denne historie er bragt i samarbejde med Gawistik


