AGFs cheftræner vinder prisen som Årets Træner 2025/2026

Jacob Poulsen vinder det flotte trofæ foran Niels Frederiksen fra polske Lech Poznan og Thomas Nørgaard der netop er skiftet til Brøndby IF

AW
Alexander Witved
19. juni 2026 · 10:23
Del
Jacob Poulsen med det synlige bevis på at han er Årets Træner 2025/2026 / Foto: AGF.dk

ÅRETS TRÆNER: Jacob Poulsen gjorde det umulige i sin første sæson som cheftræner for De Hviie, da han gjorde klubben til dansk mester. Her en måned efter følger så endnu en flot triumf, i form af trofæet som Årets Træner i Danmark.

Det meddeler AGF selv på deres hjemmeside fredag formiddag.

Udpeget af kollegerne

Det er hans trænerkollegaer der har udpeget ham som Årets Træner 2025/2026.

Hidtil er Årets Træner i Danmark blevet kåret efter kalenderåret, men som noget nyt kårer DBU og GameChanger nu Årets Træner på baggrund af sæsonen.

Vinderen findes af alle danske trænere i de øverste rækker på kvinde- og herresiden, danske trænere i udlandet samt Herrelandstræneren, Kvindelandstræneren og U21-landstræneren.

Valget faldt altså på århusianernes cheftræner, Jakob Poulsen, der indtog førstepladsen i afstemningen.

Vandt foran Niels Frederiksen

Det gjorde han foran Niels Frederiksen, som står i spidsen for AGFs kommende modstander i Champions League; Lech Poznań og Thomas Nørgaard, der som bekendt netop er skiftet fra Sønderjyske til Brøndby IF.

– Kåringen vidner om en bred og tydelig anerkendelse i fodboldmiljøet. I løbet af sæsonen har Jakob Poulsen videreudviklet det fundament, der allerede var skabt i AGF, og sat sit tydelige præg på holdets udtryk.

Den sunde nysgerrighed

– Det ses særligt i den modige og dominerende spillestil kombineret med klar struktur og høj intensitet, Jakob Poulsen kombinerer en solid erfaring fra sin spillerkarriere med en sund nysgerrighed og et stærkt ønske om løbende at udvikle sig fagligt som træner.

– Kendetegnende for Jakob er også, at han evnen og viljen til at dele sine perspektiver og udfordre eksisterende antagelser – altid med afsæt i spillet og spillerne.

– Og uanset situationen i ligaen fastholdt Jakob fokus på processer, udvikling og det, han selv og holdet kunne kontrollere, udtaler Henrik Clausen, der er træneruddannelseschef hos DBU.

I maj måned kunne han lade sig kåre som dansk mester med AGF, fredag formiddag blev han kåret som Årets Træner 2025/2025
Foto: Sportsphotos.dk

Overrasket cheftræner

Selv blev Jakob Poulsen noget overrasket, da truppen og staben overraskede ham med nyheden i et møde, der ellers skulle handle om noget helt andet.

– Jeg er virkelig stolt. Det er meget stort for mig og en fantastisk hæder – ikke kun til mig, men til hele min stab og til hele holdet.

– Jeg er også stolt over, at det er kollegaerne, der har stemt på mig, for det er ikke bare mig, der har præsteret godt i sidste sæson.

– Det er jo hele holdet, spillerne og min dygtige stab. Det vi har præsteret sammen har en stor andel i den her pris, som jeg er meget glad for, udtaler Jakob Poulsen, Årets Træner 2025/2026, til klubbens hjemmeside.

FansAGF.dk ønsker AGFs cheftræner et stort tillykke med den flotte pris og ser frem til den kommende sæson

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag