LEGENDE: Navnet er Bent Wachmann. En fodboldspiller der kun repræsenterede én klub i hele sin aktive karriere.
På søndag den 25. oktober, klokken 18, når AGF på hjemmebane i Vejlby i Superligaen, møder Viborg FF, hylder AGF også en ny legende, når man afvikler Legendernes Dag, det bekræfter klubben mandag middag på sin hjemmeside.
Denne gang bliver det altså forsvarsspilleren, der indstillede sin karriere i 1989.
Fornemt selskab
Hidtil har denne meget fornemme ære oværet tildelt John Stampe, Aage Rou Jensen, Martin Jørgensen, Troels Rasmussen, Henry From, Stig Tøfting, Lars Lundkvist, Jørgen Olesen og Henrik Mortensen, der alle har været Årets Legende.

Foto: AGF.dk
Nu er der så kommet en ny mand i det fornemme selskab. Bent Wachmann
Som altid hylder klubben Årets Legende med en Legendetrøje, designet af tøjmærket Craft, der kan købes fra på søndag i klubbens merchandise-shop.
Spillerne kommer til at spille i denne specialdesignet trøje til næste hjemmekamp, mod Viborg.
En stor personlighed med mange roller
Den nu 65-årige Bent Wachmann har igennem tiden haft mange centrale roller ude på Fredensvang. Først som spiller, og siden som både direktør og nu netværkschef.
Han blev født i 1959 og blev meldt ind i klubben som syvårig. Som bare 20-årig fik han så debut for klubbens førstehold mod B93 på Østerbro Stadion.
Legenden spillede hele karrieren for De Hviie, hvor det blev til 408 kampe fordelt over perioden 1979-1989.

Foto: AGF.dk
Masser af medaljer – især et mesterskab
Han var med på holdet der i 1986 vandt det danske mesterskab og var derudover med til at pokaltitlerne i 1987 og 1988.
Desuden blev det til to sølv- og tre bronzemedaljer.
Bent Wachmann var samtidig en meget central del af mandskabet, hvor han primært gjorde sig som højre back og stopper.
Fra direktør til netværkschef
Efter endt karriere fortsatte han med at sætte sit præg på AGF. Først som direktør fra 1994 til 1997 og senere som netværkschef.
På søndag hylder klubben ham så for en meget glorværdig karriere, som stadigvæk er i gang, når man altså fejrer ham i forbindelse med Legendernes Dag, søndag kl. 18, hvor de grønblusede fra domkirkebyen kommer på besøg i Superligaen.
FansAGF.dk ønsker Bent Wachmann et stort tillykke med den fornemme kåring




