HBK-AGF: Fredag eftermiddag ændrede rigtig meget sig for AGF’s spillere i A-Liga-truppen, forud for lørdagens opgør på udebane mod mesterskabsfavoritterne fra HB Køge.
Det er i forvejen to meget forskelligt stillede mandskaber der mødes og pludselig har kampen fået noget ekstra kolorit.
For med fyringen af Søren Kiilerich og forfremmelsen af Anders Fedder Kristensen, er det pludselig tæt på umuligt at forudsige hvad De Hviie gør i lørdagens opgør.
A-LIGAEN
14. SPILLERUNDE, LØRDAG KL. 13
HB KØGE (1) – AGF (10)
Dommer: Mahsa Gorbani
Linjedommere: Gustav Qwist Olsen og Iman Huseen Omar
4. dommer: Zascha A. Sparving
HB KØGE – AGF, SIDSTE FEM INDBYRDES OPGØR: 2-0, 2-0, 2-0, 2-1, 4-1
Sted: Capelli Bane I – Køge Idrætspark, Ved Stadion 6, 4600 Køge
FansAGF.dk’s bud på HB Køges opstilling (4-4-2):
Lauren Kocal – Emma Flick, Simone Boye, Maria Uhre, Macy Schultz – Mercy Chipasula, Mille Gejl (anf.), Mwanalima Jereko, Catherine Paulson – Kyra Carusa, Zuzanna Witek
Cheftræner: Kristian Mørch
FansAGF.dk’s bud på AGF’s opstilling (3-1-4-2):
Marie Gade – Silke Lynge Larsen, Milla Ahrenholt, Laura Guldbjerg – Ea Rasmussen – Sofie Jørgensen, Dagmaw W. Jørgensen, Lærke Tingleff, Cecilie Johansen (anf.) -Mathilde Braithwaite og Signe Holt Andersen
Cheftræner: Anders Fedder Kristensen
TV: TV2 Sport X og TV2 Play
Normalt kunne man næsten forudsige startopstillingen og man ville næste også kunne gætte på udskiftningerne i løbet af kampen og man ville også kunne gætte, hvordan kampen forløb.
Det er pludselig en anden historie nu. For der må komme ny energi hos anfører Cecilie Johansen, målmand Marie Gade og de øvrige hvidklædte AGF’ere.
Dermed ikke sagt at de går over og leverer sæsonens største sensation og vinder opgøret, for det er formentlig ikke det som det handler om for spillerne.
Men der vil komme et andet udtryk, det kan der ikke herske nogen tvivl om og der vil formentlig også være nogle ekstremt sultne spillere, der vil ind og vise, at de er markant bedre og har mere at byde på, end det de har vist over en længere periode.
Det vil formentlig betyde at man sparker mere og nok også går over til at være mere direkte og samtidig må missionen også være, at blive farligere.

Det er lettere sagt end gjort og ingen tvivl om at det også handler om at få styr på defensiven og komme fra Køge med en præstation, der siger spar to.
Om man taber er næsten lige meget, så længe man kan kigge hinanden i øjnene og sige; “Det her er AGF!”
Anders Fedder Kristensen førte ASA i A-Ligaen og mon ikke også han gerne vil ud og vise i morgen, at han kan gøre en forskel på århusianerne. Det håber vi på og glæder os til at se, om ikke vi får et anderledes AGF-hold at se.
Noget andet der også bliver spændende at se er, hvor klar holdet er til de kommende kampe. For HB Køge-kampen er én ting, men hvad med dem der kommer bagefter.

Foto: Sportsphotos.dk
Går man ud og laver de samme fejl som man plejer, eller får man ro i spillet og hjælper man hinanden, så man pludselig ikke forærer unødvendige mål væk, fordi man har fået en ny tro på tingene.
Det antydede Marie Gade i interviewet vi har bragt her på sitet og i morgen bliver det spændende at se, om spillerne kan leverer det på banen. Lad os håbe at kampen i morgen er en form for ny start for holdet, det fortjener de…
Artiklen er bragt i samarbejde med webdesignfirmaet, Gawistik






