Åbner i en ny fane

Marie Gade: – Der har været mange følelser efter hver kamp

AGF’s A-Liga-mandskab sikre førstevalg i målet, har været igennem et efterår, hvor man har lukket 34 mål ind efter bare 13 spillerunder. Men det handler ikke om at slå sig selv i hovedet

AW
Alexander Witved
6. november 2026 · 22:10
Del
Marie Gade og holdkammeraterne i AGF, har været igennem et forfærdeligt efterår indtil videre. Det har naturligvis påvirket hende rigtig meget, men hun er videre og klar til at jagte en god præstation lørdag mod HB Køge (arkivfoto) / Foto: Sportsphotos.dk

VEJLBY: Det har ikke været nemt at være AGF-spiller i A-Ligaen i denne sæson det har da slet ikke været nemt, at være målmand.

Ikke færre end 34 gange har Marie Gade i denne sæson skulle hente bolden ud af nettet i de hidtidige 13 spillerunder. Med andre ord, man har lukket 2,61 mål ind pr kamp.

MARIE GADE EFTER FYRINGEN AF MANAGER SØREN KIILERICH

Efter at FansAGF.dk før fredagens træning har talt med målmand Marie Gade, må hun naturligvis ikke informere om den hun viden hun han.

Men efter træningen, indvilger hun derfor I at svare på lidt flere spørgsmål om hun tror der kommer ændringer efter fyringen. 

– Hvornår hørte I om fyringen?

– Vi fik det at vide i dag, før træning og før at det blev offentliggjort.

– Tror du at fyringen får betydning for måden I griber kampen an i morgen?

– Der kommer kun nogle få ændringer til måden vi griber kampen an på i morgen, da det er kort tid før kamp, og dermed vil det være svært at skulle ændre det helt store.

– Jeg tror dog at det vil få en anden betydning, da der med ændringer også kan komme et fornyet håb – og den energi vi kan få af det, er det vi skal bringe til kampen i morgen, fortæller hun.

– Hvad er dit korte indtryk af hvad Anders eventuelt vil ændre på forud for i morgen? Kan du sige noget om et eventuelt systemskifte?

– Anders er enig med os som trup om, at der ikke har været tid til at ændre mange ting før kampen i morgen.

– Han vil prøve at forsimple taktikken med nogle få ændringer, som man skal se frem til at se mod Køge, slutter hun over for FansAGF.dk

 

Læs mere

Forud for lørdagens opgør mod mesterskabsfavoritterne fra HB Køge, fanger FansAGF.dk Marie Gade inden fredagens træning.

Har været igennem det hele

Blandt andet for at høre om hvordan sæsonen har påvirket hende og om hvordan det er i hver kamp, at blive passeret så mange gange.

– Jeg har været igennem mange forskellige følelser efter de seneste kampe. Jeg har været frustreret, ked af det og skuffet – og mest af alt træt af, at vi har tabt så mange kampe.

– Men det er ikke konstruktivt at slå sig selv oven i hovedet over nederlag eller præstationer, der ikke har levet op til ens egne forventninger.

Skal kigges fremad

– Kampene påvirker mig selvfølgelig på selve dagen og dagen efter.

– Men derefter er man nødt til at kigge fremad og fokusere på de muligheder, der venter i den næste kamp, indleder hun snakken, mens det dog er tydeligt at mærke på hende, at hun på ingen måde syntes det er sjovt at tænke tilbage på de mange mål, der altså er gået ind.

Marie Gade er uomtvisteligt et kæmpe målmandstalent og derfor er hun også konstant med på U/23-landsholdet, når de spiller kampe.

Succes er ikke lig udvikling

Tallene taler deres tydelige sprog og de viser blandt andet at hun på 1170 spilleminutter, har haft 65 redninger og alligevel altså samtidig har lukket 2,61 ind pr kamp. Grafik: Ole Salling Pedersen

Men kan man overhovedet udvikle sig som bagerste skanse, når nederlagene er der uge efter uge og der ikke er mulighed for bare at få en lille succesoplevelse?

– Jeg tror ikke nødvendigvis, at en målmand udvikler sig bedst, når holdet har succes. Når et hold har det svært, opstår der ofte flere situationer, hvor målmanden bliver udfordret og får mulighed for at vise sine kvaliteter i forskellige situationer.

– Selvom det selvfølgelig også kræver noget mentalt at holde humøret og motivationen oppe i en svær periode, er der stadig gode muligheder for at udvikle sig som målmand – uanset om man har meget eller lidt at lave i løbet af en kamp, forklarer hun meget analytisk.

Lørdag venter så mesterskabsfavoritterne fra HB Køge – også kaldet Svanerne.

Succes er præstationen

Det er ikke nødvendigvis et succeskriterie for AGFs A-Liga-mandskab, her ved Mathilde Braithwaite, at vinde eller få point lørdag mod HB Køge. Det handler om at kunne være tilfredse med præstationen, forklarede Marie Gade før fredagen træning – Foto: Sportsphotos.dk

Hvad er egentlig et succeskriterie for et mandskab, der ligger suverænt sidst i A-Ligaen og vel groft sagt skal bruge efteråret, på at forberede sig på nedrykningsspillet i foråret?

– Vores succeskriterier handler ikke udelukkende om at vinde eller få point med hjem fra Køge. Vi er bevidste om, at HB Køge er et rigtig stærkt hold, som kan sætte os under et stort pres.

– Derfor handler det for os om at holde os til vores aftaler, spille den type fodbold, vi gerne vil stå for, og efterfølgende kunne være tilfredse med vores egen præstation.

– Hvis vi lykkes med det, har vi også taget noget positivt med fra kampen, lyder den videre analyse fra AGF’s klare førstevalg i målet.

Mange personlige fejl

Det er naturligvis et rigtig svært spørgsmål at svare på, men hvad ser hun som årsagen til, at holdet i denne sæson har indkasseret så mange mål?

– Vi har lukket mange mål ind i efteråret fordi vi har lavet mange personlige fejl og har haft svært ved at løse problemstillinger undervejs i kampene.

– Det gør at de har fået mange chancer og med mange chancer lukker man oftest mange mål ind.

– Hvor godt forberedt kan man gå ind til det kommende nedrykningsspil?

Er bevidste om situationen

– Forberedelsen til nedrykningsspillet er allerede i gang. Hver eneste træningsdag og kamp er med til at forberede os på den opgave, der venter i foråret. Vi er bevidste om vores situation og ved, hvad der venter os.

– Så derfor handler det om at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan stå rustet til at få flere sejre i foråret, end det lykkedes os at få i efteråret, slutter Marie Gade overfor FansAGF.dk, inden hun skynder sig op på træningsbanen.

Det er lørdag klokken 13, at Marie Gade formentlig er at finde i målet, når De Hviie altså skal møde HB Køge på Capelli Sport Stadion i Køge.

Der kommer naturligvis en optakt her på FansAGF.dk senere.

Artiklen er bragt i samarbejde med webdesignfirmaet, Gawistik

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag