Jakob Poulsen om manglende straffespark til James Bogere: – Skal det ene dømmes, skal det andet vel også…

Cheftræneren savnede et spark fra 11-meterpletten i anden halvleg, da James Bogere blev nedlagt i feltet af Eneo Bitri, en situation der mindede om det der førte til udvisning i første halvleg

AW
Alexander Witved
23. oktober 2026 · 0:01
Del
Jakob Poulsen savnede at kampens kroatiske dommer dømte to situationer ens i kampen. For når Eric Kahl skulle vises ud, skulle AGF også have haft straffespark efter pausen / Foto: Sportsphotos.dk

CEPHEUS PARK: Han havde sat næsen op efter tre point, da AGF tog torsdag aften imod albanske KF Egnatia i Conference League, på hjemmebanen i Randers. 

Men De Hviie fik en forfærdelig start på opgøret, da Eric Kahl allerede i det 3. minut trak et rødt kort. Ti minutter senere bragte gæsterne sig foran. 

Genistregen

I pausen lavede Jakob Poulsen dog en smart udskiftning, da han sendte den ugandiske James Bogere på banen. Han skulle ikke bruge mange minutter på banen, før han sørgede for at de 6738 tilskuere kunne juble. 

Kort efter scoringen kom Bogere i fokus igen, da det lignede, at han blev revet omkuld i straffesparksfeltet af den albanske forsvarer Eneo Bitri, men dommerens fløjte forblev tavs.. 

Dette til stor frustration for cheftræner Jakob Poulsen og hele hans AGF-hold. 

Efter kampen satte AGF-træneren også ord på episoden omkring James Bogere, det gjorde han over for tv-stationen, Disney+ (ESPN). 

Svenske Eric Kahl fik en korrekt udvisning efter tre minutter. I anden halvleg mente cheftræner Jakob Poulsen at hans mandskab blev snydt for et straffespark mod James Bogere, efter en lignende situation
Foto: Sportsphotos.dk

Ens situationer

Her argumenterede cheftræneren for, at forseelsen på Bogere mindede om den episode, der efter tre minutter, gav e udvisning til Eric Kahl; 

– Jeg synes, at situationen minder ualmindeligt meget om det røde kort til Eric Kahl i starten af kampen. Ellers synes jeg ikke, at der er den store forskel. 

– Hvis det ene giver frispark og rødt kort, så skulle det andet vel også gøre det, analyserede Jakob Poulsen situationerne efter kampen til Disney+ (ESPN) efter kampen.

AGF spillede 1-1 og det må 87 minutter en mand i undertal siges at være tilfredsstillende mod de tredobbelte albanske mestre. 

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag