CERES PARK VEJLBY: Lad det være sagt med det samme.
Da FansAGF.dk’s udsendte sad der i medierummet en time før kampstart og så startopstillingerne forud for bundbraget mellem AGF og Sønderjyske, ja så var der et navn der sprang i øjnene. Jesper Hansens.
For nu var han altså ret så overraskende, tilbage igen. Som et umiddelbart første valg.
Havde tilsyneladende slået norske Mads Hedenstad af og kunne efter de 90 minutter da også konstatere, at holdet havde vundet med overbevisende 3-0 og for en målmand, vigtigst af alt; havde holdt nullet.
Gæsterne havde chancer i løbet af kampen, men ikke i en sådanne grad at den 41-årige legendariske målmand skulle ud i nogle store redninger og det siger ikke så lidt.
Lignede sig selv
For noget af det han tydeligt bragte med sig på banen denne aften i Vejlby, var netop rutinen.
De lignede i store perioder af bundkampen mandag aften sig selv igen. De forsvarende danske mestre.
Forsvaret vandt deres dueller, der var attitude og udstråling fra Frederik Tingager og ja, det lignede noget man så især i foråret.
Et hold der troede på at de kunne vinde og det til trods for at heldet og marginalerne var med dem, når det var påkrævet.
Jakob Poulsen: – Hedenstad har ikke spillet sig af…
MIXED-ZONE: Der var mange spørgsmål til cheftræneren for AGF’s vindende hold, efter mandagens 3-0-sejr og et af dem var naturligvis om skiftet på målmandsposten.
Her sagde cheftræneren følgende:
– Mads har ikke decideret spillet sig af, for han har spillet en masse fornuftige kampe.
– Men jeg synes, at i den situation vi var i, så ville jeg gerne have Jesper ind med sin ro, sit overskud og sin rutine til at tage lidt fra.
– Så endte det så med at være en kamp, hvor der ikke rigtigt var nogle redninger, men det var årsagen, forklarede Jakob Poulsen over FansAGF.dk og de øvrige fremmødte medier.
Som han stod der i mixed-zone efter kampen, omringet af blandt andre FansAGF.dk og de øvrige fremmødte medier, var det da også en lettet og glad Jesper Hansen, der udtalte sig;
Glad og tilfreds
– Det var de tre gode ting, som jeg havde drømt lidt om, siden jeg fik besked på, at jeg skulle spille. Så jeg er meget glad og tilfreds, og jeg er glad for måden, vi spiller kampen på.
– At vi ikke lukker et eller andet dumt mål ind til sidst var dejligt, selvom marginalerne også var med os.
– Det var fedt at spille, men det er også i en lidt skidt periode, så der er også lidt sommerfugle i maven over, at man igen skal ind og præstere igen, indledte en glad Jesper Hansen.
Sæsonen har været speciel for legenden, med rekorden over flest clean sheets i dansk topfodbold.
Direkte adspurgt fra en journalist om hvornår han fik at vide at han skulle stå, var beskeden, at han havde fået beskeden for nogle dage siden.
Han erkendte også, som han stod der efter sejren, at han måske lige blev en lille smule overrasket.
Startede som førstevalget
For hans sæson indtil nu har været en helt anden, end den han præsterede i sidste sæson, hvor han var det ubestridte førstevalg.
Han virkede i starten af sæsonen som den stadigvæk ubestridte ener. Var valgt mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen.
Men så var det han lavede den der tåbelige fejl, der gav direkte rødt og så var det pludselig Mads Hedenstad der skulle tilbage i målet.
Cheftræneren tavs

Foto: Sportsphotos.dk
Men i 1. spillerunde i Superligaen stod han igen. Hvem var egentlig Jakob Poulsens foretrukne valg.
Han ville ikke ud med det, når han blev spurgt ind til det. Sagde han ikke havde besluttet sig.
For i den efterfølgende kamp ude mod Poznan var han naturligvis ikke at finde i målet, grundet karantænen i Champions League-kvalifikationen.
Ude mod Lyngby i Superligaen i 2. spillerunde, var nordmanden dog på mål igen…
Men i den efterfølgende kamp, ude mod Viborg FF var han så på mål igen. Forvirret? Forståeligt.
Men dernæst var Mads Hedenstad så førstevalget. Godt hjulpet på vej af en brandkamp mod Sabah FK.
Målene fes ind
Der var bare en udfordring med Hedenstad og så rollen som målmand, AGF lukkede ganske enkelt så ufatteligt mange mål ind, noget der ikke lignede De Hviie.
I udekampen mod Randers så han ikke godt ud og det gjorde han heller ikke i sidste rundes udekamp mod Horsens. Nogen vil kalde det drops, alligevel var det en overraskelse, at han var valgt mandag aften.
For der havde ikke sol, stjerne og månen været nogen indikationer på denne ændring.
Måske bænken igen
Jesper Hansen var dog en glad mand, for igen at være valgt til startopstillingen, det mærkede man tydeligt, som han stod der og snakkede mandag aften;
– Man ved aldrig, hvordan tankerne er, og det kan også være, at der er flere kampe på bænken for mig.
– Men det var en glædelig nyhed, og nu handler det om at være klar og levere på banen, sluttede en meget glad Jesper Hansen over for FansAGF.dk og de øvrige fremmødte medier.
Om han også fremover er det naturlige førstevalg vides ikke, men han fik da vist sig godt frem mandag aften, for Mr. Clean Sheet gjorde det igen, holdt nullet….



