CEPHEUS PARK: Som han stod der og kiggede ud over Cepheus Park var det tydeligt, at han var i chok.
Tobias Bech og hans holdkammerater fra de danske mestre, havde netop tabt med 2-1 i Randers og dermed har holdet efter fem runder, endnu ikke prøvet at vinde i denne sæson.
Det havde offensivspilleren svært ved at sætte ord på, da TV2 Sport X’s journalist forsøgte at få en forklaring efter kampen:
Ikke særlig godt
– Vi spiller ikke særlig godt, indledte en meget kortfattet Tobias Bech overfor tv-stationen.
Han fortsatte med at kigge meget frustreret ud over græsplænen og satte så lidt flere ord på frustrationerne fra kampen, der efterlader holdet på en 10.plads, dog men en kamp i hånden;
Producerer ikke meget
– Vi producerer ikke meget. Det var ikke godt nok i dag, der er ikke så meget mere at sige. Det gælder sådan set hele kampen, fortalte angriberen, der for en gangs skyld startede ud, men erstattede boksspilleren James Bogere efter en times spil.
Her var stillingen allerede 2-0 til de lyseblå fra Hestenes By, som inden søndagens opgør blot havde vundet én af deres første fem kampe og blandt andet tabt med 0-4 hjemme til FC København.
– Jeg er frustreret. Det er en virkelig, virkelig dårlig start, vi har fået.
Har ik en forklaring
– Lige nu har jeg ikke forklaringen på det, sluttede Tobias Bech over for TV2 Sport X om situationen i AGF, hvor man indtil videre i denne sæson har spillet tre uafgjorte og tabt to kampe og næste gang møder FCM i Vejlby på onsdag kl. 20




